Den Almindelige Botanik

Kap. 44. Stofvand ring; Blødning og Saftstigning. 413 er indlysende, at Stoffer, der vandre ved Osmose, just maa føres hen til de Steder, hvor de paagjældende Stoffer forbruges eller omdannes til uopløselige Forbindelser, og muligvis er Dannelsen af transitorisk Sti- velse et i osmotisk Henseende vigtigt Middel til at fremskynde Stof- vandringen. Protoplasmaforbindelserne mellem Naboceller ere dog utvivl- somt Veje, der have meget stor Betydning for Stofvandringen. I Væv, hvor denne skeer livligt, ere Væggene rigeligt forsynede med Porer, hvis Hinder ere meget tynde. Skjønt de Plasma fø- rende Gjennem boringer i Væggen fra Celle til Celle ere yderst smalle Kanaler, saa er dog Væg- tykkelsen saa ringe, at disse Kanalers Længde bliver næsten forsvindende. Af den Grund kan Mod- standen mod Massebevægelse ikke blive saa stor, som man tidligere har været tilbøjelig til at an- tage, og disse Kanaler fortjene da utvivlsomt Navn af Stofvandrings- Baner (Kienitz-Gerloff, Pfeffer). For dette taler bl. a. den interessante Kjendsg.jerning, at Spalteaabnings - Læbecellernes Indholdsstoffer ikke tømmes før Løvfaldet — og de have ej heller PJasmaforbindelser med de om- givende Celler, men ere jo ret uafhængige Dannelser med selvstændig Kulsyre-Assimilation. Endvidere bør det anføres, at Plasmaforbindelser ikke findes hos Spirogyra o. a. Traadalger med ensartede, indbyrdes uafhængige Celler, hvorimod de findes smukt hos højere Algeforrner. Hos Oidium lactis [378], hvis Celler løsne sig og frigjøres, sees ej heller disse Forbindelser, men ellers findes de yderst alment hos Svampene. Ved ensidig Indvirkning af vandsugende Midler paa flercellede Mycelie- traade kan der fra Celler med stærk Saft- spænding presses Protoplasma gjennem de fine Kanaler over i Celler med svag Saftspænding (Wahrlich); her er altsaa en virkelig Vandring iagttaget. 352. Blødning. Særdeles mange, saa- vel træagtige som urteagtige Planters Rødder Fig. 359. Apparat til at vise Rodtrykket. DBAC, Kviksølv-Manometer. E, Glasrør med Proppen G, anbragt paa Stængel- stumpen F. Det er hel- digst at fylde E med Vand, før Forsøgets Be- gyndelse. Af Kviksøl- vets Stigning i AC be- regnes Rodtrykket. (Man- gin.). ville, naar man afskærer Stænglen, i kortere eller længere Tid. udskille Vædske fra Saaret, de siges at bløde. Denne Blødning fore- gaaer ofte meget stærkt; Vinstok, Humle, Majs o. fl. a. afgive gode Exempler herpaa. De udskilte Vædske- mængder have ofte et langt større Rumfang end selve Rodsystemet, et Forhold, der tydelig nok viser, at Blødningen foregaaer derved, at Roden optager og- atter udskiller Vædske. Anbringer man paa