Den Almindelige Botanik

414 Kap. 44. Stofvandring; Blødning og Saftstigning. Stængel-Stumpen et med Manometer forsynet, lukket og tætsluttende Rør [359], saa kan man maale Rodtrykket, det er den Kraft, med hvilken der fra Roden presses Vædske frem. Rocltrykket kan være meget betydeligt, alt efter Rodens hele Tilstand og efter de ydre Forhold. Hos Vinstok har man i enkelte Tilfælde fundet Rodtryk, der meget oversteg en Atmosfæres Tryk. Det er Rodens Parenkym, der fremkalder Rodtrykket, men kun naar det bliver rigelig forsynet med Vand. Vand føres fra Rodhaarene gjennem Parenkymet og presses ind i Karrene. Paa Snitfladen af Roden sees det meget tydeligt, at Blødningsvædsken kommer fra disse. Rodtrykket staaer i Forbindelse med osmo- tiske Virkninger i Parenkymet; men Hovedpunktet ved Sagen, at Vandet stadig presses i een Retning, nemlig, som an- ført, udefra og ind til Karrene, kan endnu ikke forklares fyldest- gørende. I Stænglen har Parenkymet tilsvarende Virkninger, ogsaa her presses Vædske ind i Karrene, naar der er Overskud afVand. Sædvanlig synes Trykvirkningen i Stænglen at være noget sva- gere end i Rødderne, og er ikke altid saa let at iagttage som Rodtrykket. Det nævnte Tryk, som altsaa baade Rodens og Stænglens Parenkymceller ere i Stand til at fremkalde, betegnes da med det mere omfattende Navn Blødning stryk. Temperaturen har meget stor Indflydelse paa Blødningstrykket, resp. paa Mængden af den udpressede Vædske; navnlig paavirkes Rod- virksomheden meget af Jordtemperaturen. Ved 0° og derunder findes næppe Spor af de nævnte Trykvirkninger i Parenkymet, men med sti- gende Temperatur vil Blødningstrykket tiltage meget stærkt, indtil de Temperaturer naaes, ved hvilke Planten skades. Fri Ilt er nødvendig for Blødningens Iværksættelse, og ved Kloroformering standses Pro- cessen (Wieler). 353. Blødningens Periodicitet. Naar Blødningen først er i Gang, hvilket ikke altid skeer strax efter Saarets Anbringelse, saa vil der indtræde ret regelmæssige daglige, periodiske Sving- ninger i Blødningens Livlighed. Disse Svingninger ere temmelig uafhængige af mindre Forandringer i Temperatur og andre ydre Forhold. Hyppigst vil Blødningen være stærkest i Formiddags- timerne. Aarsagen til denne Periodicitet kjendes ikke. Hos mange Træarter iagttages en meget iøjnefaldende aarlig Blødningsperiode. Løn, Birk, Bøg o. A. ville, naar man i For- aaret før Løvspringet saarer Stammen, vise en ofte meget stærk Blødning, medens man kun i ringere Grad kan fremkalde Blød-