Den Almindelige Botanik

Kap. 44. Stolvandring; Blødning og Saftstigning. 415 ning senere paa Aaret, selv om Transpirationen ophæves ved at Løvet fjærnes. Denne stærke Foraars-Blødning (eller »Saft- stigningen« i snævrere Forstand) er ogsaa derved interessant, at Blødningsvædsken paa den nævnte Aarstid er rig baade paa Aske- bestanddele og paa opløste organiske Stoffer, især Sukkerarter, medens Blødningsvædsken ellers i det Hele taget er en meget tynd Opløsning. — Af visse Træarter, f. Ex. Sukkerløn fra Amerika, kan der med Fordel indvindes Sukker, af andres Blødningsvædske kan der tilberedes gjærede Drikke. Naar Løvet udvikles og en stærkere Transpiration indtræder, ophører Foraars-Blødningen. — Denne aarlige Periode er dels betinget deraf, at de paagjældende Træer i det sene Efteraar, i milde Tider om Vinteren og i det tidligste Foraar, trods Rod- virksomhedens af Kulden nedstemte Livlighed, efterhaanden optage en betydelig Mængde Vand, som presses ind i Karrene. I disse hersker der derfor mod Vaaren et betydeligt Tryk og Træet er ligesom overmættet med Vand. Dertil kommer de mod Løvspringstid med Oplagsnæringen foregaaende Omdannelser (S. 365), hvorved der dannes en stor Mængde Sukker, som for en ikke ringe Del føres ind i Karrene. Den aarlige Blød- ningsperiode hos Træerne er saaledes en ret sammensat Fremtoning. 354. Draabedannelse og indre Blødning. Dersom Vand- forbruget ved Transpirationen er mindre end den Vandmængde, der samtidig tilføres fra Roden, saa vil der i de allerfleste Tilfælde presses Vand i større eller mindre Draaber ud fra Bladene. Her- hen hører ogsaa den Iagttagelse, at Skimmel, Hussvanip og andre Svampe kunne udskille Vand, især fra livligt voxende Dele. Hos særdeles mange Plantearters Blade findes, som nævnt S. 252, Vand spalt er, der gjennem særlige, oftest vandfyldte Mellem- gange staa i Forbindelse med Nervernes Trakéider, saaledes at et Overskud af Vand i disse kan udskilles gjennem Vandspalterne. Mange Plantearter, der leve paa fugtige Steder, f. Ex. talrige Arter af Araceer, ere meget tilbøjelige til Udskilning af Vand- draaber og have i Overensstemmelse hermed store Vandspalter, særlig i Bladets Spids (f. Ex. Calla). Og lios talrige Arter, der høre hjemme i fugtige Tropeegne, findes i Bladenes Hudvæv ejen- dommeligt byggede Kirtler, Vand kirtler, hvis Opgave ikke alene er at udskilldlyand, naar dette er tilstede i Overskud, men ogsaa at optage Vand fra Regn og Dug, naar det, efter en forbigaaende stærk Transpiration, kræves (Haberlandt). I den tidlige Morgen- stund, især efter en kølig, fugtig Nat, seer man paa Bladene af mange forskjellige.Plantearter Draaber, der ofte ere ordnede meget regelmæssigt — det er da ikke Dugdraaber, men udskilte Vand- draaber. Meget iøjnefaldende er unge Græsplanters Udpresning af