Den Almindelige Botanik

416 Kap 44. Stofvandring; Blødning og Saftstigning. Vand fra Bladets Spids; hos Græsserne (og de fleste andre Enkim- bladede) findes dog ikke Vandspalter paa Løvbladene, men Vandet trænger ud fra Bristninger i Bladspidsen. Det udpressede Vand synes oftest at være næsten kemisk rent. Denne Draabedannelse (G- u 11 a - tion) skyldes vistnok lignende Aarsager som Blødningen, og gjør maaske Nytte ved at befri Planten for overflødigt Vand. Om Dagen er Transpirationen oftest stærk nok til at forbruge endog mere Vand, end der tilføres fra Roden, medens Forholdet om Natten sædvanlig er omvendt. I Overensstemmelse hermed har man i alt Fald hos talrige urteagtige Planter kunnet paavise, at Vandsøjlerne i Karrene om Natten blive længere og Luftblærerne kortere eller helt forsvindende, medens Vandsøjlerne i Dagens Løb blive kortere og kortere, Luftblærerne længere og mere fortyndede (Volkens). Hos en hel Del Planter, f. Ex. Nymphæa-, Nuphar-, Menyanthes-, Cucurbita- o. a. Arter træder der ved nedstemt Trans- piration Vand ind i Intercellulærrummene (»indre Blødning«), hvorfra det atter forsvinder, naar Fordampningen forøges eller Vandtilførselen aftager (Jönsson). Vil man se Vandudskilning, behøver man blot at bringe en kraftig vegeterende Potteplante, f. Ex. Fuchsia, Calla eller Kimplanter af Byg, Hvede o. A. under en Glasklokke og opvarme Jorden forsigtigt eller vande den med lunkent Vand. Ogsaa ved at presse Vand op gjennem Snitfladen paa et afskaaret ungt Skud kan man fremkalde Draabedannelse. — Udskilning af sukkerholdig Vædske (Nektar) fra Honninggjemmer i Blomsterne samt Udskilning af Fermenter o. 1. fra forskjellige Plante- organer bero paa lokale Virkninger, vistnok af beslægtet Natur, i de paagjældende Celler. 355. Den gjennemgaaende Vandbevægelse. I Planterne foregaaer der Bevægelser af Vand i saa at sige alle Retninger, alt efter det lokale Forbrug. For at dække Forbruget ved Bla- denes Transpiration, kræves der en særlig stærk Vandtilførsel, der naturligvis maa gaa fra Roden op gjennem Stænglen. Denne gjennem hele Planten gaaende Vandbevægelse, hvis Livlighed er langt større end enhver anden Stofvandring i Planten, kan kaldes den gjennemgaaende Vandbevægelse (Saftstigningen i videre Forstand; ogsaa, med et mindre heldigt Ord, kaldt »Transpirations- strømmen«). Denne Vandbevægelse foregaaer hos urteagtige Stængler i Karstrængenes Veddele, hos Træerne i Vedlegemets yngre eller yngste Aarringe. Bortfjærnelse af en Barkring hindrer derfor ikke, i alt Fald ikke direkte, den gjennemgaaende Vandbevægelse. Hvorledes denne iværksættes, er et meget omtvistet og højst