Den Almindelige Botanik

Kap. 44. Stofvandring; Blødning og Saftstigning. 417 vanskeligt Spørgsmaal. — Ældre Forskere, og i nyeste Tid Böhm, have betragtet Haarrørskraften, der maa virke i Kar og Trakei’der, andre derimod Sugningen ved Transpirationen (Böhm, Hartig o. A.), eller osmotiske Virkninger (Blødningstrykket, især Godlewsky) eller endelig de forvedede Cellevægges Imbibitionsfremtonin- ger (Sachs) som Aarsag til Vandbevægelsen. Nogle have lagt overvejende eller udelukkende Vægt paa eet af disse Forhold, Andre have derimod søgt at forstaa Vandbevægelsen som Resultat af en Samvirken mellem dem. Saavidt Sagen nu er fremmet, navnlig efter de nyere Undersøgelser af Elf- ving, Godlewsky, Schwendener og Pfeffer, synes følgende Opfattelse at komme Sandheden nærmest: Det tør antages, at de Parenkym- celler, der hele Vejen op gjennem Planten ledsage Kar eller Tra- keider, ere Sædet for Arbejdet ved Vandbevægelsen. Naar de have Overskud af Vand, presse de dette, som omtalt ved Blød- ningen, ind i Vandrørene (Kar og Trakeider, eller, f. Ex. hos Naaletræerne, disse alene) og tage atter Vand fra dem, naar de have Brug derfor. I Vandrørene opstaaer der fortyndet Luft, naar Parenkymcellerne tage mere Vand bort, end de afgive. Vandrørene ere da Beholdere, indrettede saaledes, at de tømmes, uden at ny Luft trænger ind, hvilket vi se ved den Luftfortynding, som Trans- pirationen kan fremkalde. Derved forstaaes ogsaa Betydningen af deres Vægges Fortykninger (S. 275). Den i Vandet opløste Luft vil ved Sugningen for en Del frigjøres i Vandrørene, men synes atter at forsvinde (opløses?), naar Parenkymet presser meget Vand ind i dem. Dette Forhold letter naturligvis i væsentlig Grad deres Fyldning paany. Som Beholdere ere Vandrørene vigtige for at regulere Vandbevægelsen, idet, som tidligere anført, Transpira- tionen om Dagen oftest forbruger mere Vand, end Roden samtidig kan optage: der tages da af Vandforraadet i Vandrørene. Der- imod maa man ikke forestille sig, at Karrene altid ere Lednings- baner, saaledes som et Pumperør; netop naar Transpirationen er livligst, kunne Karrene ikke forholde sig saaledes; thi de ere da meget fattige paa Vand og næsten luftfyldte (Sachs). Er derimod Transpirationen ringe og Karrene vædskefyldte, saaledes som det er Tilfældet, naar Blødning eller Vand-Udskilning iagttages, alt- saa dog i det Hele undtagelsesvis, kun da synes Vandet at have en virkelig »strømmende« Bevægelse i Karrene. Den gjennemgaaende Vandbevægelse har, foruden at være et Middel mod Udtørring, tillige en vistnok ikke ringe Betydning ved at paaskynde Transporten af de af Roden optagne Salte til Bla- dene, periodisk ogsaa Transporten af Kulhydrater (sml. S. 415). Almindelig Botanik. 3. Udg. 9-