Den Almindelige Botanik

kap. 45. Tilbageblik. Betragtninger over Stofskiftet m. m. 4.J9 samt betinge deres Egenvarme. Som Exempel paa Arbejder, der præsteres af Planterne, kan nævnes Overvindelse af den Modstand, som Rod- og Stængeldele ofte møde under deres Væxt gjennem Jorden eller andre Hindringer, mange Plantedeles Bevægelser, 11 emdeles Protoplasmastrømningeriie, Stofvandringerne og Orga- nernes hele ydre Udvikling og indre Udformning o. s. v. Det egentlig karakteristiske ved Nedbrydningsprocesserne er da det, at de ere Energi givende — Varme udviklende — Stofomdannelser; og de have saalecles i Plantens (Dyrets) Liv en tilsvarende Betyd- ning som Brændselets Iltning under Dampkjedlen. miui D°g r\tdet i^Un T yS Grad beretti8et at drage en saadan Pa- < , og dette a lerede af den Grund, at Nedbrydningen langtfra altid er nyttigst, naar Iltningen er fuldstændig. Tænkes et Plantestof, f Ex Sukker iltet direkte til Kulsyre og Vand, saa opstaaer derved nøjagtig samme Varmemængde, som hvis der under Stoffets Iltning først dannedes t. Ex Æblesyre, der atter blev iltet videre til Kulsyre og Vand Men for Planten er der en uhyre Forskjel med Hensyn til Nyttevirkningen af disse to litnmgsmaader: Æblesyrens meget stærke osmotiske Virkning kan hebnge en forhøjet Saftspænding, som paa mange Maader kan udnyttes 1 Plantecellerne (til Understøttelse af Væxten, til at medvirke ved Bevæ- °' .s‘ v,_) ’ mt'dens en saadan Virkning ikke kan indtræde ved di- rekte Iltning til Kulsyre og Vand. Thi Kulsyren, der jo ikke kan holdes Lilbage, undviger 1 Gasform uden at kunne anvendes som Energi-Giver medens Protoplasmaet derimod kan holde paa Æblesyren, hvis osmotiske Jiviung da som sagt kan bringes til at udrette Arbejder, inden Syren n nlr] J‘deie' vM aUden S‘de forstaaer man let > at Dannelsen af ufuldstændige Nedbrydningsprodukter, der udskilles, maa medføre et forholdsvis meget stort Stofforbrug, hvilket jo ogsaa er et iøjnefaldende ræk ved Gjæringerne (sml. S. 392). Men det fremgaaer dog af det med- delte at thermokemiske Data angaaende Plantestoffernes Nedbrydning for sig alene have ringe Værd med Hensyn til nærmere Forstaaelse af Stof- skiftets Betydning ved Plantens Arbejder, en Sag, der aabenbart er yderst indviklet og mangesidig. At Nedbrydningens Livlighed sædvanlig stiger, naar et af Plantens Arbejder, f. Ex. Væxten, af en eller anden Grund forøges, staaer selvlølgehg ikke 1 Modstrid med det her Fremførte- men løragl kjendes der mange Tilfælde, hvor Nedbrydningen forøges og Ar- bejdet dog formindskes, f. Ex. under Æthernarkose eller naar Planten udsættes for en temperatur, der er højere end de for Assimilation eller Væxt gunstige Grader o. s. fr. 358. Opbygningsprocesser. Stoftabet og Stofforringelserne ved Nedbrydningen maa erstattes, saafremt Livet skal holdes ved- lige. Det skeer ved Opbygningsprocesserne i Stofskiftet, til hvilke bl. a. al Assimilation kan henregnes. Men medens Ned- brydningsprocesser maa foregaa uafbrudt, hvis Livsvirksomheden ikke skal standse, kunne derimod Opbygningsprocesserne, i alt Fald lige.