Den Almindelige Botanik

Kap. 46. Væxt og Vævspændin; 431 Cellernes Strækning foregaa meget langsommere, naar Planten er belyst (om Dagen), end naar den ikke er belyst (Natten). Ogsaa ved kortvarige Belysningstider, f. Ex. Afvexling af Lys og Mørke hver Time, kan man se tilsvarende Forhold, især let hos Svampehyfer (f. Ex. Phycomyces’ .Frugthyfer). Hvorpaa denne Lysets væxthæm- niende Indflydelse beroer, er ikke opklaret; den kan ikke eller dog kun for en meget ringe Del tilskrives den Omstændighed, at Lyset forøger Transpirationen. Lysets Forhold til Kulsyre-Assimilationen kommer heller ikke her i Betragtning, da Væxten baade hos bladgrønt- holdige og ikke-grønne Planter, f. Ex. Svampe, hæmmes af Belys- ningen; og tilmed spille Sollysets mest brydbare (blaa til ul- traviolette) Straaler Hovedrollen ved Væxt-Hæmningen, medens, som nævnt S. 324, de mindre brydbare røde og gule Straaler ere de vigtigste ved Kulsyre-Assimilationen hos de grønne Planter. Lysets væxthæmmende Virkning viser sig hos mangecellede Planter sædvanlig først efter nogen Tids Belysning, men holder sig til Gjengjæld nogen Tid efter Mørkets Frembrud. Ved ensartet Tem- peratur o. s. v. foregaaer Længdevæxten saaledes langsomst om Efter- middagen, skjønt Belysningen da er aftaget betydeligt, og hurtigst i de tidlige Morgentimer, naar Lyset allerede er begyndt at vende tilbage. Vi have her med Eftervirkninger at gjøre, hvad der tyder paa, at Sagen er ret indviklet. Ikke alene Svingningerne i Belys- ningen, men ogsaa andre af de nævnte, paa forskjellig Maade vir- kende og tildels i Døgnets Løb vexlende ydre Forhold kunne med Hensyn til Væxten fremkalde en daglig Periode. Mørket og den nedstemte Temperatur ville om Natten paaskynde Cellestræk- ningen, men da Temperaturen sædvanlig samtidig er lavere end om Dagen, vil det endelige Resultat ofte blive, at Væxten dog foregaaer hurtigere i Dagtimerne end i Nattimerne. En almen Regel kan her ikke opstilles. Lysmangel maa selvfølgelig- medføre en ganske abnorm Tilstand hos de grønne Planter. Udviklede i fuldstændigt eller næsten fuldstændigt Mørke blive Plantedelene ikke grønne; Stæng- lerne blive oftest livide, Bladene faae derimod en ofte meget in- tensiv gul Farve, og- da Kulsyre-Assimilation ikke kan finde Sted, bliver snart hele Stofskiftet afvigende fra det Normale; efter nogen Tids Forløb gaaer Planten tilgrunde. Blomsternes Farver blive ofte normale, dog ikke sjælden blegere. Navnlig med Hensyn til Væxtens hele Forløb iagttages store Afvigelser fra det Normale. Hos Tokimbladede blive Stænglerne, naar de udvikles i Mørke,