Den Almindelige Botanik

430 ved en Temperatur af 26,2° 42,5° 17,1° voxede i Millimeter pr. Døgn 3,0 Kap. 46. Væxt og Vævspænding. || 0,6 (?)| 12,3 i 19,5 Paa den Side kræve de i varmere Egne hjemmehørende Plantearter betydelig højere Temperatur end vor Floras Arter for at Saaledes synes Væxt næppe at foregaa hos Majsplanten ca. 10°, og for tropiske Planter kræves vistnok ofte endnu I disse Forhold staa vi overfor Tilpasninger er nødvendig, for at Væxt overhovedet kan ske. Medens, f. Ex., vore almindelige Urter, saa vidt de hidtil anstillede Undersøgelser kunne afgjøre det, næppe synes at vise synderlig Væxt under 2 a 4°, saa voxe de i Højnorden og i Højbjærgene hjemmehørende Planter ved endnu lavere Temperaturer, og det samme gjælder aabenbart ogsaa de Arter af vor Flora, som udvikle sig i det allertidligste Foraar. Mindst Fordringer til Varme stille dog vist- nok Ishavets Alger, der endog synes at kunne voxe og formere sig ved en Temperatur af -4- 0,5 a 4- 1,7° (Kjellman). anden oftest voxe. under højere Temperatur. til de for de paagjældende Arter sædvanlige Livsvilkaar. Med stigende Temperatur, udover de nævnte Minimalgrænser, foregaaer Væxten hurtigere og hurtigere, og i langt stærkere Forhold end Temperaturstigningen, indtil en vis, ligeledes for forskjellige Arter forskjellig, Varmegrad naaes. Hos de fleste undersøgte Planter af vor Flora foregaaer Væxten hurtigst omkring 26—30°, for Planter fra varmere Klimat er vel oftest ved faa Grader højere Tempera- turer. Stiger Temperaturen yderligere, da aftager Væxtliastigheden atter, og ved en Temperatur af henimod 45—50° standser Væxten helt, og dette ofte inden Planten iøvrigt skades ved Varmen. Som Exempel paa Væxthastighedens Afhængighed af Temperaturen kan her anføres, at Majs-Kimplanters Rødder (efter Sachs) 33,2° | 34,0° [ 38,2° 28.5 I 12,6 Man maa dog ingenlunde forestille sig, at Planten trives bedst ved de Temperaturer, ved hvilke Væxten foregaaer hurtigst, sligt er tværtimod sædvanlig langtfra Tilfældet, da bl. a. Nedbryd- ningsprocesserne (Aandedrættet) da forøges altfor stærkt (S. 315). 372. Belysningen har meget stor Indflydelse paa Væxten. Her maa skjelnes mellem 1) Lysets Indflydelse, som den viser sig under den normale periodiske Vexel af Dag og Nat, og 2) ved- varende Lysmangels Indflydelse. Normal Belysningsvexel. Naar Temperatur, Fugtighed o. a. Forhold, der her have Indflydelse, holdes ganske ens, saa vil