Den Almindelige Botanik

Kap. 46. Væxt og Vævspænding. 433 træder iøvrigt som en Tilpasning af ikke ringe Betydning. Naar Frø, der ere komne vel dybt i Jorden, spire, ville de fremskydende Dele blive etiolerede og ved Overforlængelsen ville de hurtigere naae op til Overfladen end det ellers kunde ske. Især i Havebruget spiller Etiolementet en vigtig Rolle ved de saa- kaldte blegningskulturer; Dyrkning af Asparges, Blegselleri o. m. a. ere Exempler herpaa; Formaalet er at opnaa bløde, skjøre og velsma- gende Plantedele. I Agerbruget har delvis Etiolement Betydning ved visse Kulturer, f. Ex. af Hør. Ved meget tæt Udsæd bringes de enkelte Planter til at beskygge hverandre stærkt; en særlig fin Kvalitet af Hør- aver kan opnaaes herved. Det saa ofte forekommende uheldige For- hold at Kornarternes Straa „gaa i Leje“, kan i mange Tilfælde vistnok forklares ved en delvis Etiolering af Straaenes nedre Dele, saaledes som det maa blive Følgen, naar der er anvendt en tæt Udsæd eller naar Stiaaene have busket sig stærkt og derved beskygge hverandre. Aar- sagerne til Lejesæd synes dog at kunne være forskjellige. 373. Vævspænding. I voxende Plantedele virke de forskjel- lige Væv sædvanlig dragende eller sammentrykkende mod hver- andre indbyrdes; navnlig er dette let at iagttage for Stænglers Vedkommende. Spaltes en ung, saftig Stængel (Blomsterskafter egner sig særlig godt til slige Forsøg) ved to paa hverandre vin- kelrette Længdesnit, saa vil man se, at Stykkerne krumme sig stærkt udad, ja ofte, f. Ex. hos Taraxacitm, kunne Stykkerne rulle sig en eller flere Gange sammen, især stærkt, hvis de lægges i Vand. Slige Forsøg, der kunne varieres paa mange Maader, vise, at de indre Dele i den paagjældende Stængel have været sammen- pressede og derfor udvide sig, naar de blive befriede, medens de ydre Dele vare udspilede og nu trække sig sammen. Den Spænding, som forskjellige Væv i Planten saaledes udøve mod hverandre, kaldes Vævspænding og er væsentlig en Følge af ulige stærk Væxt, men skyldes ogsaa Forskjelligheder med Hensyn til Saftspændingen hos de forskjellige Væv. I ganske unge Plantedele er der ingen Spænding' mellem Vævene. Hos PlantGclsle i livlig1 Strækning- er Vævspændingen sædvanlig- stærkest, medens den i udvoxneDele er langt mindre og ofte ganske ophørt. Ogsaa ved at løsne en Bark- ring kan man, navnlig hos Træerne, især linder deres Tykkelse- væxt, iagttage Vævspænding: den løsnede Barkring trækker sig sammen og kan ikke uden betydelig Kraftanvendelse bringes til atter at naa helt rundt paa sin oprindelige Plads. Vi have altsaa her Vævspænding p aat vær s af Plantedelen, medens der nys om- taltes Vævspænding paalangs af Plantedelen. Vævspændingens Styrke viser oftest tydelige daglige Sving- Almindelig Botanik. 3. Udg. no