Den Almindelige Botanik

434 Kap. 46. Væxt og Vævspænding. ninger, idet den i høj Grad er afhængig af Planternes Vandind- hold. Paa Grund af Transpirationen aftager Vandmængden i Plan- terne sædvanlig i Dagens Løb, og derved synker Vævspændingens Styrke; ud paa Aftenen og i Nattens Løb forøges Vandmængden og dermed Vævspændingen. I Overensstemmelse hermed-vil en Stængel, der har ligget et Par Timer i Vand, have en meget stærk Vævspænding; hos en visnende, eller ved Plasmolyse slappet Stængel iagttages derimod ingen Vævspænding. At saftige Plante- dele kunne briste i Vand eller i langvarigt fugtigt Vejr, beroer ofte paa den ved overdreven Vandoptagelse forøgede Vævspænding : de ydre Dele kunne ikke holde igjen mod de indres Tryk. Væv- spændingen bidrager ikke uvæsentligt til de voxende Stænglers Fasthed; ved det indre Parenkyms Tryk mod Hudvæv og Bark opnaaes noget Tilsvarende for hele Plantedelen, som i den enkelte Celle ved Saftspændingen. Endvidere vil Vævspændingen frem- kalde ganske tilsvarende Virkninger paa de forskjellige Vævs Væxt, som udefra kommende dragende og trykkende Kræfter (sml. § 375), og den medvirker paa forskjellig Vis ved Bevægelserne. 374. Sekundær Væxt. Løvfald. Den sekundære Tykkelse- væxt hos Stængler og Rødder er nærmere skildret S. 301 ff.; nogle derved optrædende Pirringer omtales i følgende Paragraf. I Bladene er den vigtigste sekundære Væxtfremtoning de Dan- nelser, der indlede Løvfaldet. Kort før Løvfaldstid foregaaer der i Parenkymet ved Bladets Grund Delinger og Væxt i Cellerne, saa- ledes at der lidt over Bladgrunden opstaaer nogle Lag smaa, tynd- væggede Celler, Løsningslaget [249 d, S. 254], der runde sig af og løsnes meget i indbyrdes Sammenhæng. Samtidig nied Løs- ningslagets Dannelse løsnes ogsaa Sammenhængen mellem Karstræn- genes Elementer ved Bladgrunden; ved Løvfaldet skal da væsentlig kun Overhuden rives over. Forinden Løvfaldet, dog ofte først efter dette, dannes, som tidligere anført (S. 254) et Korklag. De se- kundære Dannelser, der altsaa indlede Løvfaldet, kunne kunstigt fremkaldes paa et langt tidligere Tidspunkt, f. Ex. veel at stille Planterne i vedvarende Mørke, eller ved pludseligt at stille dem i meget tør Luft eller, omvendt, ved at stille dem i dampmættet Rum, saa at Transpirationen, hvortil de paagjældende Planter have tilpasset sig, pludselig standser; forskjellige Plantearter forholde sig' i saa Henseende meget forskjelligt. Ofte ville Planter, der flyttes fra Drivhuse til tørre Værelser, kaste Bladene efter kort Tids Forløb. Nogle Exenipler paa normal Løvfalclstid ere givne S. 365.