Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
434 Kap. 46. Væxt og Vævspænding. ninger, idet den i høj Grad er afhængig af Planternes Vandind- hold. Paa Grund af Transpirationen aftager Vandmængden i Plan- terne sædvanlig i Dagens Løb, og derved synker Vævspændingens Styrke; ud paa Aftenen og i Nattens Løb forøges Vandmængden og dermed Vævspændingen. I Overensstemmelse hermed-vil en Stængel, der har ligget et Par Timer i Vand, have en meget stærk Vævspænding; hos en visnende, eller ved Plasmolyse slappet Stængel iagttages derimod ingen Vævspænding. At saftige Plante- dele kunne briste i Vand eller i langvarigt fugtigt Vejr, beroer ofte paa den ved overdreven Vandoptagelse forøgede Vævspænding : de ydre Dele kunne ikke holde igjen mod de indres Tryk. Væv- spændingen bidrager ikke uvæsentligt til de voxende Stænglers Fasthed; ved det indre Parenkyms Tryk mod Hudvæv og Bark opnaaes noget Tilsvarende for hele Plantedelen, som i den enkelte Celle ved Saftspændingen. Endvidere vil Vævspændingen frem- kalde ganske tilsvarende Virkninger paa de forskjellige Vævs Væxt, som udefra kommende dragende og trykkende Kræfter (sml. § 375), og den medvirker paa forskjellig Vis ved Bevægelserne. 374. Sekundær Væxt. Løvfald. Den sekundære Tykkelse- væxt hos Stængler og Rødder er nærmere skildret S. 301 ff.; nogle derved optrædende Pirringer omtales i følgende Paragraf. I Bladene er den vigtigste sekundære Væxtfremtoning de Dan- nelser, der indlede Løvfaldet. Kort før Løvfaldstid foregaaer der i Parenkymet ved Bladets Grund Delinger og Væxt i Cellerne, saa- ledes at der lidt over Bladgrunden opstaaer nogle Lag smaa, tynd- væggede Celler, Løsningslaget [249 d, S. 254], der runde sig af og løsnes meget i indbyrdes Sammenhæng. Samtidig nied Løs- ningslagets Dannelse løsnes ogsaa Sammenhængen mellem Karstræn- genes Elementer ved Bladgrunden; ved Løvfaldet skal da væsentlig kun Overhuden rives over. Forinden Løvfaldet, dog ofte først efter dette, dannes, som tidligere anført (S. 254) et Korklag. De se- kundære Dannelser, der altsaa indlede Løvfaldet, kunne kunstigt fremkaldes paa et langt tidligere Tidspunkt, f. Ex. veel at stille Planterne i vedvarende Mørke, eller ved pludseligt at stille dem i meget tør Luft eller, omvendt, ved at stille dem i dampmættet Rum, saa at Transpirationen, hvortil de paagjældende Planter have tilpasset sig, pludselig standser; forskjellige Plantearter forholde sig' i saa Henseende meget forskjelligt. Ofte ville Planter, der flyttes fra Drivhuse til tørre Værelser, kaste Bladene efter kort Tids Forløb. Nogle Exenipler paa normal Løvfalclstid ere givne S. 365.