Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
Kap. 46. Væxt og Vævspænding.
ninger, idet den i høj Grad er afhængig af Planternes Vandind-
hold. Paa Grund af Transpirationen aftager Vandmængden i Plan-
terne sædvanlig i Dagens Løb, og derved synker Vævspændingens
Styrke; ud paa Aftenen og i Nattens Løb forøges Vandmængden
og dermed Vævspændingen. I Overensstemmelse hermed-vil en
Stængel, der har ligget et Par Timer i Vand, have en meget
stærk Vævspænding; hos en visnende, eller ved Plasmolyse slappet
Stængel iagttages derimod ingen Vævspænding. At saftige Plante-
dele kunne briste i Vand eller i langvarigt fugtigt Vejr, beroer
ofte paa den ved overdreven Vandoptagelse forøgede Vævspænding :
de ydre Dele kunne ikke holde igjen mod de indres Tryk. Væv-
spændingen bidrager ikke uvæsentligt til de voxende Stænglers
Fasthed; ved det indre Parenkyms Tryk mod Hudvæv og Bark
opnaaes noget Tilsvarende for hele Plantedelen, som i den enkelte
Celle ved Saftspændingen. Endvidere vil Vævspændingen frem-
kalde ganske tilsvarende Virkninger paa de forskjellige Vævs
Væxt, som udefra kommende dragende og trykkende Kræfter (sml.
§ 375), og den medvirker paa forskjellig Vis ved Bevægelserne.
374. Sekundær Væxt. Løvfald. Den sekundære Tykkelse-
væxt hos Stængler og Rødder er nærmere skildret S. 301 ff.;
nogle derved optrædende Pirringer omtales i følgende Paragraf. I
Bladene er den vigtigste sekundære Væxtfremtoning de Dan-
nelser, der indlede Løvfaldet. Kort før Løvfaldstid foregaaer der
i Parenkymet ved Bladets Grund Delinger og Væxt i Cellerne, saa-
ledes at der lidt over Bladgrunden opstaaer nogle Lag smaa, tynd-
væggede Celler, Løsningslaget [249 d, S. 254], der runde sig
af og løsnes meget i indbyrdes Sammenhæng. Samtidig nied Løs-
ningslagets Dannelse løsnes ogsaa Sammenhængen mellem Karstræn-
genes Elementer ved Bladgrunden; ved Løvfaldet skal da væsentlig
kun Overhuden rives over. Forinden Løvfaldet, dog ofte først efter
dette, dannes, som tidligere anført (S. 254) et Korklag. De se-
kundære Dannelser, der altsaa indlede Løvfaldet, kunne kunstigt
fremkaldes paa et langt tidligere Tidspunkt, f. Ex. veel at stille
Planterne i vedvarende Mørke, eller ved pludseligt at stille dem i
meget tør Luft eller, omvendt, ved at stille dem i dampmættet
Rum, saa at Transpirationen, hvortil de paagjældende Planter have
tilpasset sig, pludselig standser; forskjellige Plantearter forholde sig'
i saa Henseende meget forskjelligt. Ofte ville Planter, der flyttes
fra Drivhuse til tørre Værelser, kaste Bladene efter kort Tids
Forløb. Nogle Exenipler paa normal Løvfalclstid ere givne S. 365.