Den Almindelige Botanik

Kap. 46. Væxt og Vævspænding. 435 375. Pirringsfremtoninger og Korrelation ved Væxten. Ved Nedbrydning af Næringsforraadet i Planten skaffes den til Væxt-Arbejd et nødvendige Energi tilveje; at der dog ikke kan ventes enkle Forhold mellem Nedbrydningens Omfang og Fuldstændighed og Væxt-Arbejdets Størrelse fremgaaer af § 357 (S. 419). løvrigt ere de Kræfter, som umiddelbart iværksætte \ æxten, ikke nærmere kjendte (sml. S. 202 — 205). De nys gjennemgaaede ydre Forholds Indflydelse fremtræde i det Hele som Pirringer, altsaa som udløsende Virkninger ved Væxtens Iværk- sættelse. At Lyset ikke yder Arbejde ved selve Væxten, fremgaaer umid- delbart al dets væxthæmmende Indflydelse, men denne Virknings Na- tur kjendes aldeles ikke. Ogsaa Varmens begunstigende Indflydelse maa opfattes som et Pirringsfænomen. Vigtige Exempler paa Pirring under Væxten haves i de Virkninger, som Træk og Tryk udøve. Man skulde paa F orhaand tro at kunne paaskynde Længdevæxten ved at trække i den paagjældende f lantedel; og dog er den umiddelbare Virkning heraf netop ganske modsat. Udøves et Træk, f. Ex. ved Hjælp af et Vægtlod, der hænger i en Snor, som føres over en Tridse og befæstes paa Plante- delen, saa vi] Længdevæxten aftage meget kjendeligt i den første Tid (nogle Timer å et Døgn, efter Baranetzky, Hegler o. A.). Denne stærke Ned- stemning al Væxt-Hastigheden er ogsaa typisk som Pirringsfremtoning derved, at den kun vedvarer, indtil Plantedelen er „kommen i Ligevægt ø: har tilpasset sig til Trækket (sml. S. 470). Da vil dettes rent meka- niske Virkning træde i Forgrunden, og der foregaaer en hurtigere Væxt, endog hurtigere end oprindelig, hvilket maaske bør opfattes som en ejendom- melig Eftervirkning. Men dersom der nu hænges en større Vægt paa Snoien, da vil dette paany betinge en Pirring: atter indtræder stærk Væxthæmning, senere fulgt af en ny Paaskynding o. s. fr., naturligvis indtil visse Giænser naaes. En og samme Plantedel er iøvrigt følsom i højst forskjellig Grad, dels efter Udviklingstrin, dels efter Dagstiden, hvilket her kun skal antydes. Sideordnet med Indflydelsen paa Længde- væxten gaaer en Fortykkelse af Cellevæggene som Følge af et stærkere Iræk, ja i visse 1 ilfælde udvikles der endog Kollenkym og andet Styrkevæv i Plantedele, som normalt ere næsten blottede derfor, f. Ex. Stilke af Helleborus, der belastes med en Dag for Dag stigende Vægt (Hegler). I disse Forhold staa vi overfor end mere sammensatte Virkninger, hvis Natur er dunkel, men hvis Nytte for Planten er ind- lysende: lilpasning ti] at bære en noget større Vægt end den, der i Øjeblikket virker. Som et oplysende Exempel hidsættes et af Heglers F orsøg: Hypokotyle Stængelled af Helianthus tznnwws-Kimplanter bristede ved Belastning med 160 Gram. Andre udsattes da, medens de stode i Urtepotte under iøvrigt normale Væxtforhold, for et Træk af 150 Gram. To Døgn senere kunde disse Planter udholde 250 Grams Træk, og da de i et Døgn havde været udsatte herfor, taalte de mere end 300 Gram o. s. fr.; medens Kontrolplanten ikke forandrede sig, havde Forsøgs- planten tilpasset sig til at bære en større Vægt. Under samme Syns- punkt maa de velbekjendte Forhold sees, at Frugtstilkes Bærekraft til- tager med Frugtens Vægt og at mange Træers Tykkelsevæxt skeer stær- kest i de Retninger, der falde sammen med den herskende Vindretning 28*