Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
440 Kap. 47. Planternes Bevægelser. anledning udefra, af indre Aarsager, naar Planten blot har de al- mindelige Livsbetingelser i tilstrækkelig Grad. Saaclamie Bevæ- gelser kaldes selvstændige (autonome) eller uafhængige. I Modsætning til disse blive de Bevægelser, der kun udføres ifølge bestemte ydre Paavirkninger, betegnede som fremkaldte (indu- cerede) eller afhængige Bevægelser. Denne Forskjel kan dog ikke overalt gjeunemføres sikkert. -Hos Organismer med Bevægelse fra Stedet yttrer den selvstændige Bevægelse sig derved, at disse Smaavæsener ikke bevæge sig i nogen bestemt Retning, men for- dele sig jævnt over den Væclske eller Jordbund, hvori de findes, saafremt de overalt i Kulturen have samtlige Livsbetingelser i pas- sende Grad og ikke ellers forstyrres. Selvstændige Væxtbevægelser have vi bl. a. i de ovenfor som Exempler nævnte simple Mutationer hos Blade og Kimplanter; de fleste undersøgte Stænglers Spids ud- fører under Væxten en svag Spiralbevægelse (roterende Notation), der skeer selvstændigt, og en Del Rødder vise i ringe Grad noget lignende. Dog langtfra alle Nutationer ere selvstændige og f. Ex. Slyngplanternes stærke roterende Nutation [Fig. S. 123] er en af Tyngdekraftens Pirring fremkaldt Bevægelse (S. 453). Selvstændige Variationsbevægelser ere ret almindelige hos Blade, der ere til- ledclede til Stænglen; lios Oxdlis, Kløverarter og- andre Bælgplanter iagttages langsomme periodiske Stillingsforandringer af Smaabladene, naar disse Planter udsættes enten for vedvarende Mørke i et Par Døgn eller for stadig kunstig Belysning. Ved normale Belysnings- forhold blive disse Bevægelser derimod oftest utydelige, dels fordi smaa Svingninger i Solbelysningens Styrke stærkt paavirke Sniaa- bladenes Stilling, hvad senere omtales, og dels fordi de af Vex- liiigen mellem Dag og Nat fremkaldte Bevægelser, som ogsaa siden skulle omtales, modvirke de selvstændige Bevægelser. Der er dog enkelte Planter, hvis Blades selvstændige Bevægelser ske saa energisk, at cle ogsaa blive iøjnefaldende mider almindelige vex- lende Belysningsforhold, fremfor alle den ostindiske Bælgplante Hedysårum gyrans-, Artsnavnet (gyrans — kredsende) sigter just til Smaablaclenes kredsende eller svingende Bevægelser. 3SO. Forskjellig Stemning. De fremkaldte Bevægelser ere vigtige Midler for Planten til at bringe sig i Harmoni med. Omgivelserne, til at opsøge eller udnytte gunstige og til at undfly eller modstaa ugunstige ydre Forhold. Kravene med Hensyn til Belysning, Varme, Næring-stoffer, Fugtigheds- og andre Forhold ere forskjellige, ikke alene for forskjellige af Plantens Livsyttringer,