Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 47. Planternes Bevægelser. 439 Algers og Svampes Sværmesporer [363] samt særdeles mange Bak- terieformer ere selvbevægelige. Alle disse mikroskopiske Væsener bevæge sig frit om i de Vædsker, hvori de leve, ved. Hjælp af særlige Bevægelsesorganer, nemlig Svingtraade (Cilier; Fig. 363). Nærmere S. 447 og S. 456. Visse lavere Alger, saasom Diatoméer o. A., bevæge sig glidende hen over deres Underlag, sandsynligvis ved Hjælp af Protoplasma, som træder ud gjennem Spalter i Celle- væggene. Lignende Bevægelser kjendes hos nogle blaagrønne Alger (Oscillatoria samt Beggiatoa [158, S. 169]), der desuden udføre ejendommelige Krumninger og slangeagtige Vridninger, som hos f. Ex. Beggiatoa mirabilis ere meget iøjnefaldende. — Alle eller dog mange af disse Bevægelser ere Udslag af Protoplasmaets K on traktilitet, den samme Evne, som i sin højeste Form findes hos Musklerne (Engel- rnann, Verworn o. A.). 2. Bevægelser hos fastsiddende Planter. Her skjelnes mellem Væxt- og Variations-Bevægelser. A. Væxt-Bevægelser udføres, eller afsluttes, dog ved virkelig Væxt, altsaa ved blivende Forandringer af de paagjældende Orga- ners Størrelse. Væxtbevægelser ere enten retlinede, vi have da den almindelige Tilvæxt for os, eller de voxende Organer udføre Bøj- ninger. Alle Væxtbøjninger kunne kaldes Notationer (af nu- tare, nikke), hvad der saa forresten foraarsager dem. (Denne Be- tegnelse bruges dog paa meget forskjellig Vis.) At et Organ nu- terer, vil altsaa blot sige, at det bøjer sig under sin Væxt. En simpel Form for Notation have vi hos unge Blade i Knoppen: de voxe stærkest paa Undersiden og bøjes derfor hen over Stængel- spidsen, som beskyttes derved [Figg. S. 38]; senere voxer Bladet stærkere paa Oversiden, og det bøjer sig da udad. Naar Ærter, Bønner, Sennep og mange andre Frø spire, seer man, at den unge Stængel nuterer: den er nemlig ombøjet krogformet, hvorved den lettest baner sig Vej op gjennem Jorden [Figg. S. 20—24]; den »albuer« sig frem, uden at de unge Blade lide derved. Senere retter Stænglen sig atter ud. Paa samme Maade forholde sig mange underjordiske Udløbere [Fig. S. 91]. B. Variations-Bevægelser kaldes de udvoxne Plantedeles Be- vægelser, der udføres ved Hjælp af særlige Organer, som paa en Maade, der senere betragtes, kunne trække sig sammen og atter udvide sig, altsaa variere deres Rumfang efter Omstændighederne. 379. Selvstændige og fremkaldte Bevægelser. Mange vi- tale Bevægelser foregaa, eller synes at foregaa, uden særlig For-