Den Almindelige Botanik

438 Kap. 47. Planternes Bevægelser. gen ved Kulden aftager noget Opløsnings osmotiske Virkning). \5 Stykke af en Traad, der dair Fig. 363. Ulothrix. a, ner Sværmesporer, udstyrede med 4 Gilier; b—f, for- skjellige Trin af Sværmesporens Udvikling til en ny Plante. Øverst sees en Sværmespore stærkere for- størret; v, den pulserende Vakuole; ö, den røde "Øje- plet». (Dodel.) riende efterhaandeii forøgede Spændinger. — At Træers Grene i stærk Kulde forandre deres Retning til Siden og tillige bøje sig op eller nedefter, synes at være en rent fysisk Fremtoning. Den Krumning ned- efter, som en Del urteagtige Planters Blade udføre, naar Temperaturen synker til henimod 0°, beroer i visse Tilfælde derpaa, at Saftspændin- i Bladets Geller (Kulde nedsætter enhver Derved ville Bladets hidtil stærkt udspi- lede Kollenkymstrænge trækkes noget sammen, og da de paagjældende Blade (Geum urbanum, Cerefolium sativum o. fl. a.) have de stærkeste Strænge paaUndersiden, er Sammentrækningen her stærkest og fører da til Krumningen (Wille). I andre Tilfælde skyldes dog slige Bøjninger en Væxt. 37S. De vitale Bevægelser kunne, ef- ter deres y d r e F r e m- toninger, inddeles i to Grupper: Bevægel- ser fra Stedet og Bevægelser hos fast- siddende Planter. 1. Bevægelser fra Stedet (loko- motoriske B.). At Protoplasmaet bevæ- ger sig inde i Cellen, naar denne har Væg, er omtalt S. 138 og 412. I nøgne Cellers Protoplasma [Figg. S. 2—4] iagttages, foruden indre Strømninger, tillige en fri Bevægelse fra Stedet. Slimsvampenes store, undertiden livligt farvede, slimet-flødeagtige Protoplasmamasser krybe saaledes omkring- i eller paa de Stoffer, f. Ex. Bark i Væxthuse, hvori de forekomme, idet de idelig skifte Form, udskyde Forgreninger, der trække det øvrige Protoplasma efter sig eller atter inddrages. De blomsterløse Planters Sædlegemer [Figg. S. 487—494], mangfoldige