Den Almindelige Botanik

442 Kap. 47. Planternes Bevægelser. f. Ex. almindelige Løvblade, hos det fladt udbredte Løv af mange Halvmosser, hos mange ensymmetriske Blomster, f. Ex. Viol o. s. fr. Alle disse Plantedele orientere sig saaledes, at de vende en be- stemt Side, hyppigst den morfologiske Overside, mod Lyset. Dette Forhold er meget let at se hos mange ensidigt belyste Planter; blandt Potteplanter i vore Stuer er det iøjnefaldende hos f. Ex. Pélargonium, Fuchsia og Roser. Bladene vende her Oversiden ud mod Lyset, man faaer paa Planten en stærkt udpræget Modsætning mellem Lys- og Skyggesiden (se ögsaa S. 299). Vendes en saadan en- sidigt belyst Plante om, da ville Bladene, forsaavidt de da ikke efter- haanden ere bievne nbevægelige, snart bøje eller vride sig ad kor- test Vej saaledes, at Oversiderne atter vende mod Lyset. Bladets tidligere omtalte indre Bygning gjør det ogsaa forstaaeligt, at Be- lysning virker gunstigst for Bladets Ernæringsvirksomhed, naar det er Oversiden, som træffes af Lyset; og stærk Belysning skader da utvivlsomt mindst. — Indtil den allernyeste Tid har man slaaet Lys- Orienteringsbevægelserne sammen med de nedenfor omtalte heliotropiske Bevægelser, som dog, efter Oltmanns (1892), høre til de belysningsregu- lerende Bevægelser. 3S3. Belysningsregulerende Bevægelser. Naar Bladene, som nys nævnt, orientere sig saaledes, at Oversiden belyses, have vi, som sagt, kun med Lysretningen at gjøre. Derimod ere de Vinkler, som Bladfladerne danne mod Lysets Retning, afhængige af Belysningens Styrke. Hos let bevægelige Blade forholder Sagen sig saaledes: Naar Lyset er tilstrækkelig afdæmpet, f. Ex. i det spredte Dagslys, stille Bladpladerne sig vinkelret paa Lysretningen, i den saakaldte Fladestilling; de frembyde da den størst mulige Flade til Belysning og udnytte aabenbart det forholdsvis svage Lys paa bedste Maade. Er Lyset derimod stærkt, f. Ex. direkte Sollys, saa stille Bladpladerne sig parallelt med Solstraalerne eller nærme sig dog sædvanlig mere eller mindre til denne saakaldte, Profil- stilling. Det sees, at disse Bevægelser af hele Bladpladen ganske svare til Bladgrøntlegemernes Stillingsforandringer inde i Cellen (S. 327). Det forstaaes let, at Bladet herved undgaaer at blive udsat for den fulde Virkning af det stærke Lys (S. 328 og 407). Disse Stillings- forandringer ere lette at iagttage hos endnu unge Skud. Hos Tropæolum og flere Malva-Arter ere de nøje undersøgte: Bladenes Overside følger Solens Gang fra Øst til Vest (dette er en Orien- teringsbevægelse); men samtidig seer man, at Bladpladerne Morgen og Aften omtrent staa i Fladestilling, midt paa Dagen derimod