Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 443 nærme sig Profilstillingen. Smukkest fremtræder dog Forholdet hos mange Planter med sammensatte Blade, f. Ex. Oxalis [Fig. S. 448], Robinia, Bønner eller den som Stueplante almindeligt dyr- kede Acacia lophanta. Hos Robinien, som her kan tages til Exempel, sidde Smaabladene to og to overfor hverandre, befæstede ved bevægelige Led til Bladets Midtnerve. I spredt Dagslys ere Smaabladene sædvanlig fladt udbredte (Fladestilling). Falder direkte Sollys vinkelret eller omtrent vinkelret ned mod Bladets Midtnerve, saa rette Smaabladene sig mere eller mindre op, Smaablad- Parrenes Oversider nærme sig hverandre, som naar man lukker en Bog sammen (Profilstilling). Dersom Midtnerven peger hen imod Solen, reguleres Smaabladenes Vinkel med Lysretningen ved en stærkere eller svagere Vridning eller Snoning af de enkelte Smaa- blades Led, saaledes at Bladet minder noget om en mere eller mindre aabent indstillet Persienne. Paa en Dag med vexlende Solskin og Skyer udføre Smaabladene uafladelig ret betydelige Stilli ngsforan- dringer. Det sees let, at Bladene regulere deres Belysning ved. disse Bevægelser, som derfor fortjene Navnet belysningsregu- lerende (fotometriske) Bevægelser. Disse og de i § 382 omtalte Bevægelser udføres af Stilkene eller af Led mellem disse og Bladpladerne, som i visse Tilfælde (Malva f. Ex.) alene ere følsomme for Lyset. Bladpladerne mod- tage (percipere) i saa Fald Lyspaavirkningen og foranledige paa en ganske ubekjendt Maade, at Bladstilkene eller Leddene sættes i Bevægelse. Forskj ellige Plantearters Blade ere stemte meget for- skjelligt med. Hensyn til Lysstyrken. Skyggeplanter, som f. Ex. Skovsyre, lade saaledes deres Bladplader indtage Profilstilling al- lerede ved en forholdsvis svag Belysning, i hvilken mange andre Arter endnu vise Fladestilling o. s. fr. Blade, der ikke have bevægelige Led, tabe efterhaanden al Evne til Bevægelse. Saa længe de ere unge, udføre de Bevægelser, der svare til de nys nævnte, men stille sig sluttelig i den saa- kaldte faste Lysstilling, som nærmere er omtalt S. 328 og 407. til- ligemed nogle andre, herhen hørende Forhold. 384. Heliotropi. I det nærmest Foregaaende betragtedes Blade og lignende dorsiventrale Organer. De sædvanlige Rødder og Stængler samt andre radialt byggede Organer, f. Ex. mange Svampes Sporehusstilke og Frugthyfer, Algetraade o. A. forholde sig noget anderledes, saaledes som det kan illustreres ved følgende Forsøg [364]. Lader man et Sennepsfrø spire i Mørke paa et Næt