Den Almindelige Botanik

444 Kap. 47. Planternes Bevægelser. Fig. 364. Heliotropisk Bøj- ning af en i Vand voxende ung Sennepsplante Pilen angiver Lysets Retning, n—n Vandets Overflade. (Sachs.) af fint Tøj, udspændt over et Glas Vand, saa vil den unge Stængel voxe lodret i Vejret, Roden lodret nedad. Belyses nn Planten en- sidigt, saa bøjer Stænglen sig under sin Væxt henimod Lyset, Roden bort derfra. Slige Bevægelser, som man navnlig let iagt- tager hos Stænglerne, sammenfattes sædvanlig under Betegnelsen Heliotropi (Ordets Afledning S. 29, sjældnere siges Fototropi), og man bruger Betegnelserne positivt heliotropisk om Plantedele, der voxe hen imod Lyset, negativt heliotropisk om dem, der voxe bort fra Lyset. Stænglerne ere da sædvanlig positivt. Rødderne ofte negativt heliotropiske. Dog er der mange Undtagelser; saaledes ere Rødder ofte ganske ufølsomme for Lyset og ikke sjælden positivt heliotropiske, f. Ex. Hya- cintens; mange Stængler ere negativ he- liotropiske, f. Ex. Stængler af Vedbend (Heder a) og Tropæolum, der ere udover den første Ungdom, medens de som ganske unge ere positivt heliotropiske. Paa forskjellig Vis har man forsøgt at forklare de heliotropiske Bevægelser. Visse Forskere, bl. a. Wiesner samt ældre Fysio- loger, gaa ud fra den Kjendsgjerning, at Lyset hæmmer Længdevæxten noget, og mene da, at positivt heliotropisk Væxtbøjning frem- kaldes derved, at Lyset hæmmer Væxten stærkest paa den mod Lyset vendte Side. Da Lyset imidlertid nedsætter Væxten ogsaa hos negativt heliotropiske Organer, maa man med Wiesner tage sin Tilflugt til Hjælpefor- klaringer, som det vilde føre for vidt her at gaa ind paa. Sachs o. A. betragte Lys ret- ningen som det, der betinger Heliotropien, og se en Overensstemmelse med Bladenes ovenanførte Lysretningsbevægelser, som da ogsaa ofte ere stillede i Klasse med de heliotropiske Bevægelser. Denne Opfattelse kolliderer ikke med de negativ heliotropiske Bøjninger, giver ej heller nogen Forklaring, men betegner dog et Fremskridt, idet den ældre Forklaring undei’vurderede Sagens indviklede Sammenhæng. En Anskuelse, som vi slutte os til, er fremsat af Oltmanns (1892), der iøvrigt i meget støttes af ældre Arbejder, især N. J. C. Mullers først nu ret vurderede Undersøgelser (1873) samt franske Arbejder (Guillemin o. A.) fra Femtierne. De radiært byggede Stænglers, Rødders og andre radiære Organers heliotropiske Bevægelser betinges af Forskelligheder i