Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 447 med Gelatinegelé, farvet svagt graa ved Tilsætning af Tusch, opnaaedes der jævne Overgange i Lysstyrken ogsaa til Siden, fra venstre til højre. Den heliotropiske Bevægelse skete da i mange Tilfælde til Siden, altsaa ikke i Lysets Retning. Saa indviklede Forsøg kræves dog ikke altid: Svampetraade o. 1. Organer kunne, naar de udsættes for stærkt Lys, bøje sig til Siden hen i Halvskyggen bag Papirstrimler. De heliotropiske Bevægelser ere saaledes af indviklet Art. Dette fremtræder end mere, naar her sluttelig anføres, at der, paa tilsvarende Maade som omtalt for visse Blades Vedkommende, findes mange Tilfælde, hvor det Organ, der udfører Bevægelsen, er et andet end det, der mod- tager Paavirkningen, en Sag, der omtales nærmere i § 400. 385. Fototaxi. Under dette Navn betegnes ofte de be- lysningsregulerende Bevægelser (?«£«?, Ordning) hos selv bevæge- lige Planter. Disse bevæge sig hen imod de Steder, hvor Be- lysningen er dem tilpas, og fly de Steder, der ere dem for stærkt belyste eller for mørke. Dette er navnlig godt undersøgt hos mange lavere Alger og deres Sværmesporer, f. Ex. hos Volvox. Har man en eller anden Art af slige mikroskopiske Smaavæsener i en lille Glasskaal med Vand, ville de ved en vis middelstærk Belysning bevæge sig uden bestemte Retninger i Vandet, som der- ved faaer et ret ensartet grønligt Skær. Stilles Skaalen i Bag- grunden af Stuen, bliver Belysningen for svag, og man vil snart se, at de alle eller næsten alle samle sig paa den mod Vinduet vendende Side af Skaalen — de søge at opnaa en bedre Belysning. Omvendt ville de i direkte Sollys fly Lyset, og kunne de ikke slippe bort, blive de ubevægelige. Man har tidligere troet, at disse Bevægelsers Retning var betinget af Lysets Retning, saaledes at Bevægelsen maatte ske enten lige hen imod eller lige bort fra Lyskilden. Men dette har viist sig urigtigt; Forholdet er ganske svarende til de nys omtalte heliotropiske Bevægelser: det er Lys- styrken alene, der er det bestemmende. Man kan ved Anven- delse af forskj ellige Skjærme iagttage en Bevægelse skraat paa Lysretningen ind i en passende Halvskygge. Og ligeledes her kræves en vis, omend kun svag Grad af Belysning for overhovedet at paavirke Bevægelsen. Vi se, fremdeles, ogsaa hos selvbevæge- lige Organismer Exempler paa forskjellig Stemning overfor Lyset, saaledes er, for blot at nævne eet Tilfælde, befrugtede hunlige Sværmere af Volvox globator stemte for en svagere Belysning, d. v. s. de søge en svagere Belysning end de endnu ikke befrug- tede: en Analogi med det S. 441 nævnte Forhold hos Blomster før og efter Befrugtningen. Ligesom ved Heliotropi bruges Betegnel- serne »positiv« og »negativ« Fototaxi.