Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 449 Søvnbevægelserne ere iøvrigt meget udbredte. Nogle Planters Smaa- blade lægge sig nedad [366, 367] (Phaseolus, Lupinus, Bobinia, G-lycyrrhiza, Oxalis o. A.), andres opad [368] (Lathyrus, Vicia, Colutea, Lotus, Marsiha o. A.); hos Mimosa pudica (den »følsomme Mimose«) [Fig. S. 460], sænker hele Bladet sig ved Natstillingens Indtrædelse, Smaabladene af 1ste Orden lægge sig med Spidserne fremad, og Smaabladene af 2den Orden fremad og opad. Søvnbevægelserne staa i nøje Forbindelse med Lys-Vexlinger. Natstilling f. Ex. indtræder hurtigt, naar Planten formørkes. Imidlertid ere de ikke saa umiddelbart afhængige af Belysningen, at man uden videre kan ophæve dem ved at lade Planten stadig belyses kunstigt eller staa i stadigt Mørke; selv da vil, i de første Par Døgn, Dag- og Natstillingerne afvexle omtrent paa de under normale Forhold passende »tilvante« Tider. Dette maa betragtes som en Eftervirkning af, eller vel rettere en Tilpasning til den normale periodiske Belysning. Søvnbevægelserne have navnlig Betydning for Planten derved, at Bladene i Natstil- lingen ere mindre udsatte for en stærk Afkøling ved Udstraa- ling, end dersom de Natten over stode fladt udbredte i Dagstilling (Darwin). — Natstillingen hos visse Planters Blade ligner ganske den Profilstilling, som Smaabladene indtage i stærkt Lys, saaledes bos Oxalis [366]; man liar da tidligere slaaet disse to af ganske modsat Aarsag fremkaldte Stillinger sammen og brugt Betegnelsen „Middagssøvn Hos endnu ikke udvoxne Blade uden Led seer man ofte Væxtbevægelser, der med Hensyn til Nytten ganske svare til »Søvnen«; hos f. Ex. JBrassica, Linum o. A. bøje de unge Blade sig opad i Altenens Løb og atter nedad i Morgenstunden, lios andre, f. Ex. Impatiens, bøjes Bladene nedad om Natten o. s. fr. Mange Blomsters og tætte Blomsterstandes, f. Ex. Blomsterkurves, periodiske Aabning og Lukning, der ofte skeer til ret bestemte Dagstider, forskjellig for forskjellige Arter staaer i Forbindelse med Svingninger i Belysningen (Linnés »Blomsteruhr« beroer herpaa). — 1 de tidlige Morgentimer aabne Blomsterne resp. Kurvene sig f. Ex. hos Hør, Cikorie, Mælkebøtte (Taraxacum); længere ud paa Formiddagen f. Ex. Anemone, Crocus, og Lukningen finder Sted hos nogle Arter alle- rede før Middag (Mælkebøtte), hos andre (Cikorie) henad Eftermiddagen. Atter andre Blomster aabnes derimod netop sent paa Dagen, f. Ex. Nat- viol (Hesperis) o. A. Alle disse Bevægelser skyldes uensartet Væxt i eller ved Grunden af de paagjældende Blosterblade eller Dækblade: Blomsten lukkes, naar Væxten er livligst paa Bladenes Yderside, den aabnes, naar det omvendte er Tilfældet. Disse Bevægelser ophøre altsaa ganske, naar Blomsterne ere helt udvoxne. — Lyset er dog ikke eneraadende, Almindelig' Botanik. 3. L’dg. øq