Den Almindelige Botanik

450 Kap. 47. Planternes Bevægelser. Temperaturen har ogsaa Betydning, ja hos visse Planter, f. Ex. Tulipan og Crocus, have Temperaturforandringer størst Indflydelse; Crocus aabner sig i Varme, lukker sig i Kulde. Disse Bevægelser ske ved Væxt. 387. Bevægelser, fremkaldte af Varmeforskjd. For enhver Bevægelse er en Temperatur mellem visse Grader, forskjellig for forskjellige Arter og for forskjellige Bevægelser, en nødvendig Be- tingelse. Som umiddelbar Aarsag til Bevægelse er Varmen dog- af ringere Betydning end Lyset. Er en voxende Plantedel, f. Ex. en Rod eller Stængel, udsat for uensartet Temperatur, saaledes at Varmen er stærkere paa Organets ene Side end paa den anden, sees ofte Bevægelser, der minde om de heliotropiske. Alt efter Forholdene kan Organet bøje sig bort fra eller lien imod Varme- kilden. Disse Bevægelser ere endnu kun lidet undersøgte, dog saa meget er fastslaaet, at Varmeforøgelse, indenfor de Grader, der her komme i Betragtning-, paaskyncler Væxten. Naar derfor en Plante- del bøjer sig hen imod Varmekilden, skeer det altsaa tiltrods for Varmens umiddelbare Virkning, ellers maatte Plantedelene jo altid bøje sig bort fra de varmeste Steder. Disse Bevægelser lade sig altsaa lige saa lidt forklare umiddelbart som de heliotropiske Be- vægelser. I begge Tilfælde have vi med mere indviklede Frem- toninger at gjøre. Ogsaa hos selvbevægelige Organismer iagttages tilsvarende Bevægelser. Hvis man anbringer Slimsvampes nøgne Plasmodier paa et smalt Stykke fugtigt Filtrerpapir, hvis ene Ende holdes i lunkent Vand, medens den anden er i koldt Vand, saa ville Plasmodierne vandre henad det lunkne Vand til. Alle de af Varme- graden betingede særlige Bevægelser kan man sammenfatte under Betegnelsen therm o metriske Bevægelser (ell. Thermotropi). 3SS. Ogsaa anden Straaling end den, der hos os fremkalder Lys- og Varmefornemmelser, kan fremkalde Bevægelser hos Planterne. Visse Stoffer, f. Ex. Jærn, øve en tiltrækkende Virkning paa Phy- comyces nitens' Frugthyfer, der som hurtigt voxende og meget føl- somme Organer, benyttes meget ved slige Undersøgelser. Under deres Væxt bøje Frugthyferne sig hen imod en Jærnplade, der opstilles i nogen Afstand (Elfving). Zink og Aluminium have en langt svagere, Platin slet ingen Virkning. Ogsaa visse andre Legemer, f. Ex. Papir, Lak o. fl., virke tiltrækkende. Den Indvending (Errera), at de nævnte Stoffer ind- suge lidt Vand og derved fremkalde Fugtigheds-Differenser i Luften, som da fremkalde Bevægelsen (sml. § 391), har Elfving dog tilbagevist, idet han finder, at mangfoldige vandsugende Stoffer ikke have den før nævnte tiltrækkende Virkning. Endvidere fandtes følgende mærkelige Forhold: Belyses en Platinplade nogle Timer af det fulde Solskin, da faaer den,