Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 451 dog kun for en halv Dags Tid, Evne ti] at tiltrække Frugthyferne, hvilken Evne Platinet, som anført, ellers ikke har; Ophedning af Platinet nytter ikke. Hos Zink vil derimod en stærk Ophedning og paafølgende Afkø- ling- forbigaaende forøge dette Metals svage Tiltrækningskraft. Vi maa nærmest antage, at en Straaling af en eller anden Art udgaaer fra de paagjældende Legemer og paavirker Planten. Elektrisk Straaling er her næppe medvirkende. 3Sf>. Geotropi. Tyngdekraften kan indvirke paa Plante- delenes Retning paa to Maader, dels simpelthen ved Vægten af de forskjellige Organer, hvad vi her kunne se bort fra, og dels ved en særlig Pirring. Det, at Tyngden er en konstant Kraft, som tilmed kun virker i een Retning, nemlig lodret, gjør Sagen paa en Maade simplere end Ly s virkningen. Men det vanskeliggør Un- dersøgelserne, at man ved dem ikke kan udelukke Tyngden. Uden at gaa nærmere ind paa Methoderne, skal her anføres, at man især paa to Maader modificerer Tyngdens Indvirkning. For det første ved langsomt og jævnt at dreje Planten rundt i vandret, lodret eller skraa Stilling ved Hjælp af et Uhrværk (en saakaldt Klinostat). Ved et saadant Apparat kan det op- naaes, at Planten forholder sig, som om Tyngden virkede alsi- digt paa den, og man kan lade Indvirkningen ske under hvilken- somhelst Vinkel. For det andet kan man befæste Planten paa for- skjellig Vis paa et Hjul eller et Sving, der snurrer hurtigt rundt, altsaa udsætte den for Centrifugalkraft, hvis Styrke man selv kan bestemme. Det har viist sig, at Centrifugalkraft virker paa ganske tilsvarende Maade som Tyngden (Knight, 1806). Stænglernes Hovedaxer voxe sædvanlig lodret i Vejret, f. Ex. Træstammerne og mangfoldige urteagtige Stængler, ligesaa de fra Jordstængler fremskydende bladbærende Skud af perenne- rende Planter, Blomsterskafter, Straa o. s. v.; Hovedrødder søge derimod at voxe lodret nedad, f. Ex. Pælerødder. Baade Stængler og Rødder slaa ind paa disse Væxtretninger med en Kraft, der kan overvinde store Hindringer, ja endog mange Atmosfærers Tryk (sml. S. 465). Bringes en Plante ud af sin lodrette. Stilling, lægges den f. Ex. vandret, saa ville de uclvoxne Dele ganske vist ikke kunne forandre Retning, men de endnu voxende Dele af Stænglen bøje sig snart opad, Rodens yngste Dele derimod nedad. Medens Rødder bøje sig nedad med en temmelig brat Krumning, i Overensstemmelse med deres korte Væxt-Zone, kunne Stænglerne sædvanlig bøje sig paa et langt længere Stykke. Græs-Knæenes Forhold omtales S. 464. At disse Bevægelser skyldes Tyngdens ensidige Paavirkning, frem- 29*