Den Almindelige Botanik

36 Kap. 7. Roden. Dele af den ovenfor Kimbladene liggende Stængel svulme ogsaa op), saasom hos: Gulerod (Daucus Carota), Selleri (Apium grave- olens), Pastinak (Pastinaca sativa) og andre Skjærmplanter, Runkel- roen og Rodbeden (Beta vulgaris) [43], Rutabaga (Brassica Napus var. Napobrassica), Hvid-Roe (Brassica Rapa var. rapi- Fig. 44. Ficaria verna. A, spirende Frø [s] i nat. Størr.; B, Kimplante med endnu ikke udfoldet Kimblad; C, et Stykke af B, seet saaledes, at Kimbladets Skede-Spalte vender fremad; lige under den sees rk, Begyndelsen til en Rodknold. — D, forstørret Del af en Kimplante i Længdesnit; v er Skededelen af Kimbladet; indenfor den sees Kimknoppen, ved hvis Grund 1ste Rodknold; til venstre et Stykke af en Birod. — E og F ere to Kimplanter, af hvilke F er i nat. St. Kim- knoppens 1ste Blad, a, er trængt frem af Kimbladskeden. Rodknolden, der fandtes anlagt i C og D, er her udviklet til betydelig Størrelse; den staaer lige ud for a, fordi den hører til a’s Axelknop. — G, en ældre, blomsterdygtig Plante i Februar (lidt formindsket); 1—4, Lavblade; 5—7, Løvblade. — cot betyder Kimblad, h, Primrod, k, Kimknoppen, r, Birod, rk, Rodknold, st, Kimstængel. (Irmisch.) fera) o. A. — Ogsaa mange fleraarige Urter have Primrødder, der Aar efter Aar gjemme Oplagsnæring, f. Ex. Cikorie, Løvetand (Taraxacum), Bryonia o. s. v. — Ræddiken [102] er ikke nogen knoldformet Primrod, men kun den opsvulmede Kimstængel, lige- som Knolden af Cydamen [30, S. 22].