Den Almindelige Botanik

456 Kap. 47. Planternes Bevægelser. Fugtighedsforholdene ensartede, Rødderne blive da atter geotropiske, voxe atter nedad, træde ud paany o. s. fr., de »sy« sig ind og ud gjennem Tøjet gjentagne Gange. Andre Plantedele, f. Ex. mange Stængler, sporebærende Svampehyfer o. A. voxe sædvanlig bort fra fugtige Legemer. Ogsaa med Hensyn til disse Bevægelser kunne Plantedelene være forskjelligt stemte; saaledes fly Slimsvampe fugtig Luft, naar de skulle danne Sporer, medens de paa tidligere Udviklingstrin netop søge Fugtighed, (De tidligere omtalte Indrulninger af Blade i tørt Vejr (S. 406) samt Spalteaabningernes Lukning og Aabning (S. 249) staa, som nævnt, i Afhængighed af Fugtighedsforholdene, men have Intet med de her behandlede, ved Pirring iværksatte, Bevægelser at gjøre.) 393. Kemotaxi og Aerotropi Ensidig Indvirkning af op- løste eller luftformede Stoffer pirrer Planterne særdeles hyppigt til Bevægelser. Selvbevægelige Organismer paavirkes i saa Henseende mægtigt af mangfoldige kemiske Forbindelser, baacle Næringtstoffer, Gifte, Syrer, Salte, neutrale organiske Stoffer o. s. v., og ligeledes har Ilten her en stor Indflydelse. Hvad først Ilten angaaer, da ville de aerobe Organismer strax standse Bevægelserne, naar Ilt mangler. Hvis Ilttilførselen er ringe, opsøges de iltrigeste Steder af den paagjældende Jordbund eller Vædske, f. Ex. Udkanten af en Draabe, der ligger mellem to Glasplader. Tilkittes Glaspladerne, saa at Luften slet ikke kan faae Adgang til Vandet, da ophører Bevægelsen snart. Findes der imidlertid en lille Alge, en Stump af et grønt Blad eller sligt i Vandet, saa ville disse grønne Dele udskille Ilt, naar de belyses, og saasnart Iltudskilningen begynder, ville f. Ex. selvbevægelige aerobe Bakterier strax atter begynde at bevæge sig og samle sig da, livligt sværmende, omkring de grønne Dele, just tiltrukne af Ilten [370]. — Dette skeer ogsaa om- kring isolerede Bladgrøntlegemer, løsrevne fra de Celler, hvori de fandtes, og deri har man en vigtig Støtte for den Opfattelse, at selve Bladgrønt- legemerne ere Sædet for Kulsyrens Assimilation. Hvis man ved Hjælp af et Mikrospektralobjektiv belyser en grøn Alge i Solspektret, sees det, i Overensstemelse med de røde Lysstraalers stærkeste Virkning ved Kulsyre- Assimilation, at Bakterierne især samle sig i det røde Lys [370 B—C]. Overfor andre opløste Stoffer forholde selvbevægelige Orga- nismer sig paa følgende Maade. I rent Vand fordele de sig jævnt over Draaben, naar forstyrrende Indflydelser holdes borte. Stikkes nu etHaarrør med en meget svag Opløsning af Sukker, forskjellige Salte eller f. Ex. Kjødextrakt ned i Vandet, saa samle Bakterier o. a. sig ved Haarrørets Munding eller trænge endog ind i Røret. For-