Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 455 saa om Natten i den nye, af Lyset fremkaldte nedadrettede Stil- ling (Vöchting). Man tvinges næsten til den Antagelse, at Lyset bevirker en, alt efter Forsøgets Varighed periodisk eller vedbli- vende, Forandring i Bladenes Stemning overfor Tyngden, der slut- telig bliver næsten Nul. Ikke mindre mærkeligt er det Forhold, at visse, normalt vandret i Jorden voxende Jordstængler, f. Ex. af. Adoxa, forandre deres Stemning overfor Tyngden kvalitativt, naar de belyses selv kun svagt. I saa Tilfælde voxe de nemlig skraat eller lodret nedad, hvad der dog ikke umiddelbart skyldes Lyset, men er en Virkning af Tyngden (Stahl), Stemningen overfor denne er forandret ved Lysets Indflydelse. Hvorledes slige Forandringer i Plantedelens Forhold ske, vides ikke. Her berøres kun For- holdet mellem Tyngdens og Lysets Indvirk- ninger, men ogsaa andre ydre Kræfter virke forandrende ind paa Plantens hele Tilstand, saaledes at de virkeligt foregaaende Bevæ- gelser ikke uden videre lade sig beregne af de Bevægelser, som fremkaldes af de enkelte Aarsager hver for sig, paa hvilket der ogsaa i det Følgende vil blive givet Exempler. 391. Hydrotropi. Fugtigheds- forskjelligheder i den Planten omgi- vende Luft fremkalde ofte Bevægelser (Hy- drotropi). Rødderne bøje sig under deres Væxt ofte hen imod fugtige Legemer eller bort fra mere tørre Steder af Jordbunden. Fig.369. Bøjninger hos Kim- planters Rødder, fremkaldte ved uensartet Fugtighed. Denne ejendommelige Tiltrækning, som Vanddamp har, kan være meget stærk, saa at Tyngdens Virkning endog helt kan ophæves. Røddernes hydrotropiske Bevægelser kunne lettest sees ved føl- gende Forsøg (Sachs) [369]. I en skraat ophængt Sigte, hvis Bund er Stramej eller Bobinet, og som er fyldt med løst paalagt, fugtigt Savsmuld, bringes nogle Ærter eller andre Frø til at spire. Det Hele dækkes med et Papfuteral, for at holde forstyrrende Luftstrøm- ninger og Lyset ude. Naar Rødderne komme ud gjennem Bunden, skulde man vente at se dem voxe videre lodret nedad; men næppe træde de ud, førend de paavirkes uensartet af Fugtighed, idet Luften indeholder mest Vanddamp paa den Side af de frem skydende Rødder, der er nærmest ved den skraa Bund. Rødderne bøje sig da hen imod denne og trænge lidt ind i Savsmuldet. Men her ere