Den Almindelige Botanik

454 Kap. 47. Planternes Bevægelser. rask voxende Dele af Stænglen ere ejendommelig stemte overfor Tyngden, nemlig saaledes, at de af denne pirres til en vandret kredsende Bevæ- gelse, omtrent som Viseren paa et vandret liggende Uhr. Efterhaanden som Stængeldelene blive ældre, forandres denne saakaldte Horizontal- geotropi (Noll) til sædvanlig negativ Geolropi, d. v. s. de ældre Stængel- dele ville voxe lodret i Vejret. Især ved disse to Bevægelsers Kombination skal da den slyngende Væxt fremkomme. Denne Opfattelse støttes bl. a. deraf, at naar en Slyngplante vendes op og- ned, saa rulle de yngste Snoninger sig af Støtten, Stænglen bøjes atter opad, og Slyngningen be- gynder paany opad (Sachs, Noll). Geotaxi kaldes Bevægelser af selvbevægelige Organismer, f. Ex. Euglena o. 11. a., der ske i lodret Retning og fremkaldes af Tyngdens Pirring (Fr. Schwarz). 390. Samtidig Indvirkning af Lys og- Tyngde. I Naturen er det kun sjælden eller aldrig Tilfældet, at Tyngdekraften ufor- styrret kan pirre Planterne, og navnlig have Belysningsforhold en mægtig Indflydelse ved Planternes Adfærd overfor Tyngden. Saa- fremt man ved de af Lyset og Tyngden fremkaldte Bevægelser stod overfor Virkninger, der vare hinanden uvedkommende, maatte man kunne beregne det sluttelige Resultat af de nævnte Kræfters Indvirkning, naar man nøje kjendte de Bevægelser, som de hver især fremkalde. Hos mange Stængel organer, saasom hos unge Kimplanter f. Ex., modvirke Tyngdekraften og Lyset hinanden, saaledes at Kimstænglen, naar den belyses i vandret Retning, ikke voxer vandret hen mod Lyset, men indtager en skraa, opadrettet Stilling, som vel kan opfattes som en Resultant af Lys- og Tyngde- virkning. Dog er Forholdet næppe en Gang her saa enkelt, som det synes. Og naar man (de Vries o. A.) har søgt at forklare f. Ex. Blades Lys-Orientering som en Mellemting mellem de Stil- linger, som Lyset og Tyngden hver for sig- vilde give Bladet, da er dette ganske urigtigt. Sagen er langt mere indviklet i sin dybere Sammenhæng. Til Gjengjæld er den enklere i sin ydre Fremtoning, end livis de virkeligt udførte Bevægelser vare Resul- tanter af indbyrdes uafhængige Bevægelser, hver fremkaldt af sin Aarsag. Bladenes Orientering om Dagen beherskes nemlig' ude- lukkende af Lyset; i deres Stilling sees ingen Virkning af Tyng- den. Derfor kan man, ved at belyse visse dertil egnede Planter (Malva f. Ex.) fra neden, faae Blad-Oversiderne til at vende lodret nedad, lige modsat den Stilling, som Tyngdens Indvirkning for sig alene (S. 452) vilde give dem. Under slige Forhold bøje Bla- dene sig i de første Par Døgn om Natten opad, følgende Tyng- dens Pirring; men efter 4—5 Døgns Forløb forblive Bladene og-