Den Almindelige Botanik

Kap 47. Planternes Bevægelser. 453 efter Kraftens Størrelse, mere eller mindre nøjagtigt i Centrifugal- kraftens Retning (Elfvingj. Ved Rodgrenenes Forhold seer man Exempler paa de Forskjelligheder i Stemning overfor Tyngden, som vise sig efter Plantens Art, efter Plantedelenes Natur og Stilling paa Moderplanten, og endelig efter Plantedelens Udviklings- trin. Angaaende Plantearten skal her kun nævnes, at Misteltenen (Viscum album) er et, iøvrigt sjældent, Exempel paa en Plante, der synes blottet for Geotropi; ved dens Forekomst som Snylter paa Træers Grene er dette nærmest en Fordel (S. 380). Hvad Plantedelenes Stilling paa Moderplanten angaaer, da er Stængel- og Rodgreiies mere eller mindre skraa Retning en Følge af et Afhængigheds- eller Gjensidighedsforhold (Korrelation) mellem Moderaxen og Grenene; Axen paavirker disses hele Ad- færd, ogsaa med Hensyn til Tyngden. Kappes det lodrette Top- skud af en Rødgran (Picea), saa forandres de øverste Grenes Stemning overfor Tyngden: de bøje sig nu opad, og en eller to af dem overtage Topskuddets Rolle. Hos mange andre Planter sees tilsvarende, om end ikke altid saa iøjnefaldende Fremtoninger, især ere disse utvetydigt paaviste hos Rødderne. Med Hensyn til Plantedelens Udviklingstrin se vi Svingninger i Stemningen over- for Tyngden, som ganske svare til Forholdet overfor Lyset. Hos mange Planter ere f. Ex. de unge, voxende Blomsterstilke eller Skafter bøjede nedad i deres øverste Del. Man kunde tro, at Vægten af den forholdsvis tunge Blomsterknop var Skyld heri. Saaledes er det, i alt Fald tildels, med udsprugne Fuchsier og andre Arter med slapt nedhængende Blomster. Men f. Ex. hos Papaver, Narcissus og mangfoldige andre, skyldes Krumningen aldeles ikke Knoppens Vægt. Stilken hos Papaver er fast og stram; dens nedre, ældre Del er negativt geotropisk, men dens øvre Del voxer nedad, positivt geotropisk, indtil Blomsten skal aabnes. Da bliver ogsaa Stilkens øvre Del negativt geotropisk, retter sig altsaa lodret op (Vöchting o. A.). Ved disse og andre herhen hørende Bevægelser, der iøvrigt ogsaa ofte staa i Forhold til Lyset, opnaaes Beskyttelse for Blomsten under dens Udvikling og sluttelig en Stilling, der er gunstig for den udvoxne Blomsts Bestøvning eller for Frøspred- ningen o. s. v. Det vil i § 400 nærmere blive omtalt, at der i mange Tilfælde og ganske særligt i Roden skeer en Ledning af den ved Tyngden fremkaldte Pirring. — En særlig Form for den ved Tyngdens Pirring fremkaldte Bevægelse har man ved Slyngplanternes roterende Nutation (S. 123). Den beroer væsentlig derpaa, at de yngste,