Den Almindelige Botanik

458 Kap. 47. Planternes Bevægelser. slige Indvirkninger af Stof og Luftfordelingen i Jorden, ganske som det saaes ved de hydrotropiske Bevægelser. Ogsaa voxende Svampehyfers Retning paavirkes stærkt af Stoffordelingen i paa- gjælden de Næringsbund (Miyoshi). Alle disse Væxtbe vægel ser hos fastsiddende Planter kaldes kemotropiske; blandt disse betegnes ofte som ae rot ropiske Bevægelser de, der skyldes Luftarters Virkning, f. Ex. Iltens sædvanligt tiltrækkende, visse skadelige Luft- arters frastødende Virkninger. 393. Galvanotropi kaldes det Forhold, at ensidigt virkende Elektricitet kan fremkalde Væxtbevægelser, saaledes at Plantedelene, alt efter Omstændighederne, voxe ben imod eller bort fra den Retning, hvor- fra Paavirkningen, f. Ex. den elektriske Strøm, kommer (Elfving, Brunchorst). Disse Bevægelser fortjene dog nærmere Undersøgelser. Hos selvbevæge- lige Organismer findes tilsvarende „galvanotakliske" Bevægelser. 394. Kontakt-Krumninger. Vedvarende Berøring med faste Legemer fremkalder ofte Bevægelser hos voxende Plantedele; Slyng- traade f. Ex. bøje sig omkring de forskjelligste Legemer, saasom Grene, Pinde o. s. v.; mange klattrende Planter have den største Nytte at dette Forhold, som der S. 124 ff. er givet flere forskjellige Exempler paa [Figg. S. 125 og 126]. Under deres Fremvæxt ud- føre Slyngtraadene, inden de endnu ere i Berøring med nogen Støtte, forskjellige Notationer, der synes ret uafhængige af ydre Paavirkninger; ved disse Krumningsbevægelser ligesom opsøges en Støtte. I ganske ung Tilstand ere Slyngtraadene ikke føl- somme for, eller de reagere dog ikke synligt ved Berøring, hvilket først skeer, naar et vist Udviklingstrin er naaet, og atter ophører, naar Slyngtraaden er omtrent udvoxet. Har den ingen Støtte naaet, rulles den sammen og tørrer ind eller den afkastes som overflødig. Faaer Slyngtraaden derimod i rette Tid fat paa en passende Støtte, foregaaer en stærk Krumning, Slyngtraaden kan ofte mange Gange voxe rundt om Støtten, idet den berørte Side ved Pirringen voxer meget langsommere end den modsatte Side, eller endog forkortes. I alt Fald blive de to Sider ulige lange, og da dette ikke blot skeer paa Berøringsstederne, men over næsten hele Slyngtraaden (Pirringen ledes altsaa videre), maa denne naturligvis ogsaa paa sin frie Del rulle sig spiralformet sammen og derved trække Planten stærkt ind mod Støtten. I Over- ensstemmelse med den S. 435 nævnte Virkning af Træk paa voxende Dele udvikles der nu Styrkevæv i ret betydelig Maalestok i Slyngtraaden. — At der ved den spiralformede Indrulning dannes et eller flere Vendepunkter [130 w og w1, S. 125] med Hensyn ti] Spiralens