Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 459 Retning, er en rent mekanisk Følge deraf, at Slyngtraaden er fastholdt i begge Ender; uden slige Vendepunkter maatte der indtræde vidtgaaende Snoninger, som det her vilde være umuligt at iværksætte. — Ogsaa andre Plantedele, navnlig unge Rødder, reagere i større eller mindre Grad for vedvarende Berøring. Tildels deraf kommer det. at Plantedele ofte kunne omvoxe fremmede Legemer. Rod- haarene f. Ex. bøje sig omkring fine Sandskorn og andre Smaa- legemer i Jorden [Fig. S. 283]. Klistres Papirstykker ell. lign, paa Spidsen af en voxende Rod, kan denne derved pirres til at udføre forskjellige Krumninger eller Vridninger (»Darwins Krum- ning«). Til Kontaktbevægelserne høre bl. a. ogsaa Drosent-Haarenes S. 372 nævnte Bevægelse, der skeer, naar Hovederne berøres af faste Legemer, samt ogsaa, naar de pirres af visse Kemikalier. 395. Angaaende Slyngtraadenes Følsomhed har Pfeffer paavist følgende mærkelige Forhold: For at pirres til Krumning, skulle Slyng- traadene paavirkes paa en Maade, der gariske svarer til den, der kræves for at paavirke vore Hudfølelses-Organer. Der kræves nemlig for det første, at Berøringens Tryk skal have en vis Styrke. Nogle Planters Slyngtraade ere dog meget følsomme, især hos Passi-flora virens og visse Arter af Cucurbitaceæ, f. Ex. Sicyos. Hos denne pirres en Slyngtraad endog naar der lægges en Stump Garn af ikke niere end 2 Milligrams Vægt paa den. — For det andet maa nærliggende Punkter af vor Hud eller af Slyngtraadens Overflade trykkes ulige stærkt; der maa, med andre Ord, ikke være altfor jævne Overgange mellem Trykket paa de berørte Punkter, men mere eller mindre bratte Overgange. Af den Grund føle vi, naar Haanden stikkes ned i legemsvarmt Vand eller Kviksølv, Berø- ringen kun ved Vædskens Overflade, thi kun her er Overgangen i Trykket brat nok; faste Legemer ere derimod altid ujævne nok til at føles over hele Berøringsfladen. Tilsvarende med Slyngtraadene: de pirres kun af faste Legemer, men slet ikke af Væd s ker, f. Ex. ikke ved Berøring med en Draabe rent Kviksølv. Ligeledes forblive selv de følsomste Slyng- traade uforandrede, naar de berøres med en Pind, der er overtrukken med et Lag af Gelé (10—15 pGt. Gelatine), selv om Geléen er temmelig fast at føle paa. Thi Geléen slutter sig ved Berøringen saa jævnt op ti] Slyngtraaden, at der intetsteds bliver et tilstrækkeligt stort Spring i Trykkets Styrke, heller ikke ved Grænsen af den berørende Flade; i dette Forhold sees der altsaa en Gradsforskjel mellem Slyngtraadene og vor Hud, der her er mere følsom. Strøer man derimod et nok saa fint Pulver paa Geléen, vil den strax pirre Slyngtraaden. — For det tredje maa Berøringen ikke være aldeles uforanderlig, men maa ske i Form af smaa Stød eller Rystelser; en stabil Tilstand virker ikke: stiller man Planten paa et Bord, frit for enhver Rystelse, og dækker den med en Glasklokke af Hensyn til Luftens Strømninger, saa krummes Slyngtraaden ikke ved Berøring.