Den Almindelige Botanik

460 Kap. 47. Planternes Bevægelser. 396. Stød eller, hvad der er det samme, pludselig Be- røring fremkalder iøjnefaldende, hurtige Bevægelser hos mange Plantedele; de paagjældendePlantearter kaldes i daglig Tale »føl- somme«. Mest bekjenclt blandt de herhen hørende Planter er Mimosa pudica [371]. Ved et lille Stød, en let Berøring, et elektrisk Stød, ofte blot ved en brat Belysnings- eller Temperaturvexel indtage Bladene pludselig’ en Stilling, der ganske seer ud som »Nat- stillingen«: Smaabladene klappe sig sammen, og Bladet som Helhed sænkes. Efter nogen Tids Forløb indtages Dagstillingen paany. Bladets pludselige Bevægelse foregaaer ved Hjælp af Led- dene mellem Smaabladene og Fællesstilken og, for Bladet som Hel- Fig. 371. Mimosa pudica. A, et Blad i upirret Tilstand eller Dagstilling; B, et andet Blad i pirret. Tilstand eller Natstilling. (Duchartre.) hed, ved Hjælp af Leddet mellem Bladstilken og Stænglen [374]. Slige Led udføre imidlertid Bevægelser paa forskjellig Vis, hvad der i § 397 bliver nærmere omtalt. Ved Stød-Pirringen slappes den ene Side af Leddet pludseligt (Briicke, Pfeffer), idet der fra de paagjældende Celler træder Vædske ud i Luftkan a- lerne, som findes i Leddet. I Mimosebladets store Led mellem Bladstilk og Stængel er det Undersiden, der pludselig bliver slap; Oversiden, som er stram af Saftspænding, presser da naturligvis Bladet nedad. I Leddene hos Smaabladene af 2den Orden er det derimod Oversiderne, der blive slappe, hvorfor disse Blade klappes sammen opad. Ved stærk Pirring af et Mimoseblad ville de nærmest