Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 461 siddende eller endog alle Plantens Blade efterhaanden ogsaa lukke sig sammen og sænkes, atter et Exempel paa Ledning af Pirring. Ikke blot Løvblade af forskjellige Plantearter, men ogsaa andre Plantedele, særlig Støvdragere og Støvveje, have slige pludselige Variationsbevægelser, f. Ex. Arlapperne hosJfwmføs og Martynia; men dog navnlig mange Støvtraade. Kornblomstens (Centaurea s) og flere andre Kurvblomstredes Støvtraade forkorte sig saaledes pludseligt, naar de pirres; Griffelen, der staaer ubevægelig, vil derved med sin opsvulmede, haarbesatte øverste Del feje de løse Støvkorn ud af det Rør, som er dannet af de sammenvoxede Støv- 372 374 Fig. 372. Skematisk Figur af Centaurea s Blomst, k, den nederste Del af Kronen; g, Griffelen; st, Støvknap-Røret. I A sees de bueformet krummede Støv- traade i upirret Tilstand. I B ere de pirrede: de have forkortet sig betydeligt, ere blevne lige, og have trukket Støvknap-Røret ned over Griffelens øverste Del. Fig. 373. Frugtknuden af en Beröens-Blomst med to Støvdragere, den til- venstre pirret, den tilhøjre ikke pirret. Fig. 374. Mimosa pudica. Længdesnit gjennem Bladstilkens Grund og Stænglen. Karstrængene løbe samlede gjennem Midten af Leddet. knapper [372]. Berberis-Arternes Støvdragere bøje sig ved Berøring- hurtigt hen over Arret [373], og i mange andre Blomster sees lig- nende Bevægelser, der alle have større eller mindre Betydning for at sikkre Blomsterne en passende Bestøvning. Alle disse Bevæ- gelser bero ogsaa paa pludselig Slappelse og Vædskeudtrædniiig fra visse Cellevæv. Efter nogen Tids Forløb indtages den oprin- delige Stilling ogsaa her, og Pirring kan da paany gaa for sig. Ogsaa hos visse insektædende Planter forekomme herhen hørende pludselige Bevægelser, f. Ex. hos Fluefangeren (Bionæa, Fig. 338, S. 373). At derimod Parietarias Støvtraades Bevægelser og f. Ex.