Den Almindelige Botanik

462 Kap. 47. Planternes Bevægelser. Impatiens explosionsagtige Kapselaabning ere fysiske Bevægelser, er omtalt S. 437. 397. Variationsbevæsrelseriies Mekanik. Variationsbevægel- serne udføres derved, at de paagjældende Organer, som kunne variere deres Rumfang, forkorte sig alsidigt eller ensidigt og senere atter faae deres oprindelige Størrelse. I første Tilfælde skeer en sædvanlig mindre iøjnefaldende Sammentrækning med paafølgende Udvidelse, saalecles som f. Ex. hos Centaureas Støv- traade. Hvor Forkortningen er ensidig, f. Ex. hos Berberis-Støv- dragerne [373] eller ved Miniosablaclets og andre tilledede Blades Variationsbevægelser, skeer der betydelige Stillmgsforandringer. Forkortningen skeer iøvrigt paa samme Vis; vi kunne derfor nøjes med at betragte de bedst undersøgte Tilfælde, Blade med bevæge- lige Led. Slige Leel, der ofte vise sig som knudeformede Op- svulmninger ved Bladets eller Smaabladenes Grund [374], bestaa af saftrige Parenkymceller med talrige Luftgange, og Karstræng- ene forløbe samlede til een eneste Stræng gjennem Midten af Leddet. Ved denne Ordning virke Strængene ikke til Hinder for Leddets Bøjninger. Paa Grund af Saftspændingen hos Cellerne er Leddet stivt og elastisk, i Stand til at bære Bladets Vægt. Va- riationsbevægelserne ske nu paa to Maader: enten ved en plud- selig, delvis Slappelse i Leddets ene Side, saaledes som det nys blev omtalt ved Mimosens pludselige Bevægelser. (De elek- triske Fremtoninger (Burdon Sandersson) og den Varmeudvikling m. m. (P. Bert), der ledsage slige pludselige Variationsbevægelser, vise paafal- dende Analogier med Musklers Forhold ved Kontraktionen.) Eller Bevægelsen udføres ved langsomme Svingninger i Saftspændingens Styrke paa to hinanden modsatte Sider i Leddet. Saalecles er For- holdet hos de periodiske Variationsbevægelser, altsaa hos selvstæn- dige Variationsbevægelser og Søvnbevægelserne. Vi tage Mimo- sens »Søvn« til Exempel: Om Aftenen sænkes Bladet derved, at Saftspændingen i alle Leddets Celler efterhaanden forøges, men særlig stærkt paa Oversiden. Denne faaer derved lidt efter lidt Overtaget, udvides mest og trykker derfor Bladet langsomt ned- efter. Men i Nattens Løb, især henad Morgenen, aftager Saft- spændingens Styrke atter, og det stærkest i Leddets Overside: Bladet hæves langsomt op i Dagstillingen (Pfeffeij. Ganske til- svarende ere Forholdene hos Smaabladene. De nærmere Aarsager til disse periodiske Svingninger i Saftspændingens Styrke kjendes imidlertid ikke, lige saa lidt som Aarsagerne til de lokale Foran