Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser 463 dringer i Saftspændingen, der betinge de Bøjninger eller endog' Snoninger i Leddene, som iværksætte de belysningsregulerende Variationsbevægelser (S. 443). — Muligvis skeer der ogsaa midlet- tidige Forandringer i Cellevæggenes Beskaffenhed o. a.; det er jo ikke udelukket, at de forskjellige Arter opnaa Resultatet ved noget forskjellige Midler, saa at det her givne Skema er for snævert. Visse Fysiologer (Gardiner o. A.) formode aktiv Kontraktion og Vand-Udstødning ira Protoplasmaet. At dette sædvanlig har en blød Beskaffenhed, er intet Bevis mod en slig Opfattelses Rigtighed. 3»S. Væxtbevægelsernes Mekanik er utvivlsomt ret ind- viklet og kan maaske endog være forskjellig i forskjellige Til- fælde. Blomsters Aabning og Lukning, sarat de ikke tilleddede, endnu voxende unge Blades Søvnbevægelser synes fra tørste b æi cl at være knyttet til Væxt. Anderledes er det med Slyngtraadenes Kontaktbevægelser og ved de helio-, geo-, hydro-tropiske o. 1. Væxtbevægelser. Ved disses Begyndelse kan man oftest ophæve Krumningen ved Hjælp af Plasmolyse (S. 188); en Væxtfremtoning kan derfor ikke, i alt Fald ikke alene, være det, der indleder Bevægelsen; men denne maa oprindelig iværksættes ved Spæn- ding sf or an dr inger i Plantedelen. Herved kunne uensartet Saftspænding samt Forskjellighed i Væggens Strækkeliglied og Elasticitet have Betydning. Hos encellede Plantedele, saasom f. Ex. PAycomyces-Hyfer [Fig. S. 208j kan dog uensartet Saftspæn- ding ikke komme i Betragtning, da der selvfølgelig her er lige stort Tryk overalt paa Væggen; denne bliver derimod (forholdsvis eller absolut) mere strækkelig og maaske mindre elastisk paa den Side, som skal blive konvex, og udspiles derved mere. Saaledes indledes da en Bøjning, der dog hurtigt fixe,res ved Væxt. Hos fler cel lede Plantedele, f. Ex. Stængler og Rødder, er det paa- vist (Krans, Kohl o. A.), at Saftspændingen forøges ret kjendeligt paa den Side, der skal blive konkav, og det er ligeledes paavist, at de Celler, der findes paa denne Side, samtidig kunne forkortes betydeligt. Denne Forkortning tør da antages at være virksom ved Krumningens Indtræden. Da samtidig de bøjningsdygtige Dele voxe, skjules den nævnte Forkortning oftest lios stærkt voxende Dele, saaledes at den her blot viser sig derved. at Koukav- s i cl en voxer meget mindre end Konvexsiden. Konkavsidens Celler blive mider Forkortningen bredere, idet de forandre deres Form fra cylindriske til tøndeformede Celler. — Det tør, saavidt det fremgaaer af de foreliggende, ofte modsigende Undersøgelser (Sachs, de Vries, Wortnicinn, Wiesuer, Kolil o. A.), antages, at dette beioci paa