Den Almindelige Botanik

464 Kap. 47. Planternes Bevægelser. en Forandring af Cellevæggenes Strækkelighed. Medens Cellevæggene i de ikke til Krumning pirrede Dele ere forholdsvis mest strækkelige i Retningen paalangs af Plantedelen, som derfor vil forkortes ved Plasmo- lyse [181, S. 189], saa ville Konkavsidens Cellevægge herefter blive mest strækkelige hos de pirrede Dele i Retningerne p aa tv ær s af Plante- delen (radialt og tangentialt) og derfor forandre Form. Og med stigende Saftspænding ville da Cellerne trækkes end mere sammen og blive end mere brede. — Dette Forhold er ikke noget enestaaende, men svarer ganske til Rod-Parenkymets Medvirkning ved den S. 32 omtalte Rod- Forkortning. Efterhaanden som Roddelene blive udvoxne, forandres nemlig Parenkymcellernes Vægges Strækkelighed netop saaledes, som nys anført for „Konkavsiden"; dog skeer dette ikke hos forkorkede Vægge, hvoraf Følgen bliver Dannelse af udvortes Tværrynker og __ Casoarv’ske Pletter* i det Indre (S. 285). Væxtbevægelserne ske naturligvis kun i Organernes voxende Dele, og Krumninger iagttages sædvanlig tidligst paa de Steder, hvor Væxten er stærkest; men den stærkeste blivende Krumning vil hyppigst findes paa Grænsen al de Dele, der vare udvoxne, da Bevægelsen begyndte, nogen Tid efter Pirringens Begyndelse, inden Bevæ- vil der naturligvis til Gjengjæld fremkomme saakaldte „Eftervirkninger", naar Pirringsaarsagen fjærnes: en rask voxende Stængel, f. Ex. der har ligget vand- ret c. en halv limes Tid, vil ofte ikke have begyndt nogen synlig Bøjning opad; stilles den nu lodret, vil Krumningen dog ikke udeblive, men snart begynde at vise sig som Eftervirkning, for dog hurtigt atter at gaa tilbage, i Overensstemmelse med den nye, normale Stilling. I flere Tilfælde ske Væxtbevægelserne ved Hjælp af særlige Bevægelsesorganer; her skal iøjnefaldende Forhold hos Græssernes Straa, at kun Knæene (Bladskedernes nederste, opsvulmede Dele) ere be- vægelige. Knæene bevare meget længe Evne til at fortsætte Væxten, selv efterat Straaet iøvrigt er udvoxet. Denne Evne kommer under Straaets normale, lodrette Stilling ikke til Anven- delse ; . men lægges Straaene ved Kunst vandret eller gaa de f. Ex. »i Leje« (S. 433), saa foregaaer der snart en stærk Væxt paa Knæets nedad vendende Side [375], medens den opad vendende Side forkortes eller dog ikke voxer. Derved rettes Straaets øvre Dele op. Ofte kunne flere Knæ deltage i Bøjningen; Straaets nedie Dele danne da en brudt Linie. — Lægges et Græsstraa vand- ret og drejes det ved et Uhrværk langsomt rundt om sin Længdeaxe saa voxe Knæene alsidigt stærkt ud. Dette Forsøg viser, at Tyngdens pirrende Virkning paa Væxten ikke ophæves ved Omdrejningen, men kun gjøres alsidig (Elfving), og forklares derved, at Forøgelsen af Længde- uer nengaaer gelsen viser sig, Fig. 375. Et geo- tropisk bøjet Græs- knæ. (Sachs.) kun omtales det