Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
464
Kap. 47. Planternes Bevægelser.
en Forandring af Cellevæggenes Strækkelighed. Medens Cellevæggene i
de ikke til Krumning pirrede Dele ere forholdsvis mest strækkelige i
Retningen paalangs af Plantedelen, som derfor vil forkortes ved Plasmo-
lyse [181, S. 189], saa ville Konkavsidens Cellevægge herefter blive mest
strækkelige hos de pirrede Dele i Retningerne p aa tv ær s af Plante-
delen (radialt og tangentialt) og derfor forandre Form. Og med stigende
Saftspænding ville da Cellerne trækkes end mere sammen og blive end
mere brede. — Dette Forhold er ikke noget enestaaende, men svarer
ganske til Rod-Parenkymets Medvirkning ved den S. 32 omtalte Rod-
Forkortning. Efterhaanden som Roddelene blive udvoxne, forandres
nemlig Parenkymcellernes Vægges Strækkelighed netop saaledes, som nys
anført for „Konkavsiden"; dog skeer dette ikke hos forkorkede Vægge,
hvoraf Følgen bliver Dannelse af udvortes Tværrynker og __ Casoarv’ske
Pletter* i det Indre (S. 285).
Væxtbevægelserne ske naturligvis kun i Organernes voxende Dele,
og Krumninger iagttages sædvanlig tidligst paa de Steder, hvor Væxten
er stærkest; men den stærkeste blivende Krumning vil hyppigst findes
paa Grænsen al de Dele, der vare udvoxne, da Bevægelsen begyndte,
nogen Tid efter Pirringens Begyndelse, inden Bevæ-
vil der naturligvis til Gjengjæld fremkomme saakaldte
„Eftervirkninger", naar Pirringsaarsagen fjærnes:
en rask voxende Stængel, f. Ex. der har ligget vand-
ret c. en halv limes Tid, vil ofte ikke have begyndt
nogen synlig Bøjning opad; stilles den nu lodret, vil
Krumningen dog ikke udeblive, men snart begynde
at vise sig som Eftervirkning, for dog hurtigt atter
at gaa tilbage, i Overensstemmelse med den nye,
normale Stilling.
I flere Tilfælde ske Væxtbevægelserne ved
Hjælp af særlige Bevægelsesorganer; her skal
iøjnefaldende Forhold hos Græssernes Straa, at
kun Knæene (Bladskedernes nederste, opsvulmede Dele) ere be-
vægelige. Knæene bevare meget længe Evne til at fortsætte
Væxten, selv efterat Straaet iøvrigt er udvoxet. Denne Evne
kommer under Straaets normale, lodrette Stilling ikke til Anven-
delse ; . men lægges Straaene ved Kunst vandret eller gaa de f. Ex.
»i Leje« (S. 433), saa foregaaer der snart en stærk Væxt paa
Knæets nedad vendende Side [375], medens den opad vendende
Side forkortes eller dog ikke voxer. Derved rettes Straaets øvre
Dele op. Ofte kunne flere Knæ deltage i Bøjningen; Straaets
nedie Dele danne da en brudt Linie. — Lægges et Græsstraa vand-
ret og drejes det ved et Uhrværk langsomt rundt om sin Længdeaxe
saa voxe Knæene alsidigt stærkt ud. Dette Forsøg viser, at Tyngdens
pirrende Virkning paa Væxten ikke ophæves ved Omdrejningen, men
kun gjøres alsidig (Elfving), og forklares derved, at Forøgelsen af Længde-
uer nengaaer
gelsen viser sig,
Fig. 375. Et geo-
tropisk bøjet Græs-
knæ. (Sachs.)
kun omtales det