Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 465 væxten paa den i et givet Øjeblik nedad vendende Side er stærkere end den samtidige Forkortning paa den modsatte Side (Kohl). Væxtbevægelserne foregaa, ligesom al Væxt iøvrigt, med en meget betydelig Kraft. Pfeffer har saaledes fundet, at Græsknæ under deres Bøjning kunne overvinde et Tryk paa 21—25 Atmosfærer. Den ældre, navnlig af Hofmeister o. A. fremsatte Anskuelse, at f. Ex. Røddernes nedad rettede Væxt skulde være betinget af det bløde Væxtpunkts pla- stiske Eftergivenhed for Tyngdens rent mekaniske Virkning, modbevises allerede deraf, at Rødder kunne voxe ned i Kviksølv (Pinot). 399. Betingelser for vitale Bevægelsers Iværksættelse. For at de forskj ellige, tidligere nævnte særlige Bevægelses-Aarsager skulle kunne fremkalde Bevægelser som Reaktion fra Plantens Side, kræves altid to Ting, nemlig 1) at den paagjældende (eller en anden dermed i Forbindelse staaende) Plantedel er i Stand til at lade sig pirre af, altsaa er følsom for den ydre Paavirkning og 2) at Plantedelen er bevægelig. Mangler et af disse Mo- menter, skeer der naturligvis ingen synlig Reaktion. Naar Bevæ- gelse udebliver, er det ikke altid muligt at se, om det skyldes Mangel paa Pirring eller paa Bevægelighed; fra Mangel paa Bevægelighed tør man aldeles ikke slutte til Mangel paa Føl- somhed. Som almindelige Betingelser for at Bevægelser skulle ske, kan her nævnes fri Ilt og passende Temperatur. Ilten er, ligesom for Væxt, nødvendig for alle vitale Bevægelser hos aerobe Planter; dog kræves ofte kun et forbausende ringe Kvan- tum Ilt (Correns). Hvad Temperaturen angaaer, da vil Planten blive ubevægelig ved for lav Temperatur (»kuldestiv«; ikke at for- vexle med frossen!), ved for høj Temperatur ligeledes (»hedestiv«). Forskj ellige Arter og forskjellige Slags Bevægelser stille iøvrigt ret forskj ellige Krav. For at Mimosen skal reagere paa Stød- Pirring, er f. Ex. en Temperatur af over 14° nødvendig; og ved en Varme af henad 40° indtræder Hedestivhed. Berberis ens og Centaureas’ Støvtraade udføre derimod Bevægelser ogsaa under 14°; og helio- og geotropiske Bevægelser samt Blomsters Aabning og Lukning foregaa endog ved Temperaturer saa lave, at Væxt akkurat kan ske. I vedvarende Mørke bliver Blades Evne til Variationsbevægelser efterhaanden ophævet (»Mørke-Stivhed«), saa- ledes at der skal nogen Tids Belysning til, for paany at kalde den tabte Evne tilbage. Ogsaa stærke Rystelser, visse Beskadi- gelser o. a. Indgreb, f. Ex. anæsthetiske Midlers Anvendelse, hindre Bevægelserne. Hvorvidt disse Forhold alene indvirke paa Følsom- heden eller ogsaa paa Bevægeliglieden, er ikke altid klart. Almindelig Botanik. 3. Udg. 30