Den Almindelige Botanik

470 Kap. 47. Planternes Bevægelser. rekte, naar Organet ikke selv er følsomt, men fra et direkte pirret Organ modtager en Impuls (Pirring ved Ledning). At et Organ kan pirres baade direkte og indirekte, turde være det al- mindeligste, og sees f. Ex. i det i Fig. 377 illustrerede Tilfælde. 3) Det sidste Resultat af Pirringen (Pirrings-Reak- tionen), som altsaa kan være en Bevægelse eller Væxtfremtoning, en kemisk Proces, en Udskilning o. s. v. — Hvorledes Pirringsaar- sagen fremkalder Pirringen hos det følsomme Organ, hvorledes en indirekte Pirring iværksættes, og hvorledes endelig det sidste Re- sultat af Pirringen er knyttet til de forudgaaende Processer, alt dette er Problemer, hvis Løsning hører Fremtiden til. For at en Paavirkning skal fremkalde Pirring, maa visse Betin- gelser være opfyldte, hvad f. Ex. Slyngtraadenes S. 459 nævnte Forhold godt illustrere. Som almen Regel kan siges, at Irritamentets Intensitet maa overskride en vis Størrelse (Pirringsgrænsen), der iøvrigt kan vexle efter indre og ydre Forhold (sml. § 4-01), samt at Pirringsreaktioner kun indtræde ved Forandringer enten i Paavirkningens Beskaffenhed (Styrke, Angrebsretning o. s. v.) eller (ved en given Paavirkning) i Plantens indre Tilstand (f. Ex. Udvikling, sml. S. 441). Ved en ganske jævn Paa virk- niiig vil, saalænge Planten ikke selv forandres, en vis Ligevægtstilstand („statisk Pirring«) indtræde hos Planten, f. Ex. ved uforanderlig Tempe- ratur, ensartet Belysning o. s. fr. (sml. ogsaa S. 435). Den statiske Pir- ringstilstand er væsentlig forskjellig fra den Tilstand, der indtræder, naar det paagjældende Irritament helt mangler, f. Ex. den ved Lyset frem- kaldte liistand, saakaldt „Fototonus“, i Modsætning til „Mørke- stivhed o. s. Ir. (sml. S. 465). Disse og andre herhen hørende For- hold stemme i alt væsentligt med Dyrenes, hvis Nervesystem kun er Udtryk for en videre ført Arbejdsdeling: en Gradsforskjel, ikke en Væsensforskel. Reflexvirkninger kjendes ikke, i alt Fald ikke sikkert, hos Planterne ■ et maaske herhen hørende Forhold er opdaget af Darwin: Droseras Kirtelhaar [Figg. S. 245 og 372] ere følsomme for Berø- ring af Hovedet, og Pirringen kan ledes fra Haar til Haar over hele Bladets Flade; Haarene bøje sig da henimod Berøringspunktet. I Stilk- Cellernes Indhold skeer der som Følge af Pirringen tillige en Aggrega- tion (S. 164), og denne foregaaer, selv hos de indirekte pirrede Haar, først i de øverste Celler og derpaa i nedstigende Følge, trods det, at riningen naturligvis er ledet fra Haarenes Grund opad. Tilmed skeer ggregationen ikke, eller dog kun ufuldkomment, naar Haarets Hoved er fjærnet. . Dog kan alt dette maaske enklest forklares ved forskjellig Hurtighed i Reaktion hos Haarets Celler, og' ved den midlertidige Op- hævelse ellei IS edstemning af Følsomheden, som Amputation af Organer sædvanlig medfører.