Den Almindelige Botanik

Kap. 47. Planternes Bevægelser. 469 seer man Stemningsforandringer som Følge af ydre Indvirkning, f. Ex. de S. 133 og 453 anførte Exempler paa Korrelation, at Fjærn else af et Hovedskud eller af en Hovedrod i høj Grad paa- virker Grenenes Forhold overfor Tyngden. Ogsaa uden Korrela- tionsfremtoningernes Medvirkning kan Tyngdestemningen forandres hos Rødder; ved f. Ex. gjentagne Gange med et Døgns Mellemrum at vende Planten op og ned, opnaaes en meget kjendelig Aftagen af Rodgrenenes Følsomhed overfor Tyngden (Sachs). Vigtigst er dog det Forhold, at Plantens Stemning overfor en given Pirringsaarsag staaer i en bestemt Relation til den Styrke, hvormed samme Pirringsaarsag iforvejen har indvirket, hvad der allerede S. 446 gaves Exempler paa. Herhen hører et af Darwins smukkeste Forsøg. Nogle Kimplanter af en Cassia-Art havde staaet i Mørke, Kimbladene vare i Natstilling; andre stode i Lys og med Bladene i Dagstilling. Begge Grupper stilledes da ved Siden af hinanden paa et svagt belyst Sted: de fra Mørket kom- mende Planter indtoge nu Dagstilling, men de fra det lysere Sted kommende indtoge Natstilling. Ved det sidste Decenniums Under- søgelser (af Pfeffer og hans Elever samt af Massart o. A.) er det paavist, at den for vor Sansning gjældende saakaldte Weber’ske Lov er gyldig ogsaa hos Planterne: jo stærkere en af Sanserne allerede er pirret, desto stærkere maa Pirringsaarsagen forøges for at fremkalde ny Pirring. — Tydeligst og lettest sees dette ved de kemotaktiske Bevægelser (S. 456), men er iøvrigt paavist for flere andre Bevægelser. Som Exempel hidsættes efter Pfeffer følgende Tal: I rent Vand værende Bakterier tiltrækkes af en yderst svag Kjødextraktopløsning. Men anbringes Bakterierne i en saadan Opløsning, kræves en 5 Gange saa stærk Opløsning for nu at virke tiltrækkende; og anbringes Bakte- rierne i denne stærkere Opløsning, kræves en atter 5 Gange saa stærk Koncentration for at fremkalde kemotaktisk Bevægelse o. s. v., indtil Kon- centrationer, der virke frastødende. For andre Pirringer og andre Arter gjælde andre Talforhold. 402. Tilbageblik paa Pirringsfremtoningerne. Af de i nær- værende og i de to foregaaende Kapitler fremsatte Forhold vil det sees, at der ved Pimngsfremtoiiingeriie i det Hele taget, ret be- seet, maa skjelnes mellem tre Ting, nemlig: 1) Modtagelsen af den ydre Pirringsaarsag (Percep- tion af Irritamentet). Evnen hertil kaldes Følsomhed i snævreste Betydning. 2) Pirringen (Irritationen), der enten kan ske direkte, nemlig hvor det paagjældende Organ selv er følsomt, eller in di-