Den Almindelige Botanik

468 Kap. 47. Planternes Bevægelser. og dog foregaaer Bevægelsen fortrinsvis her. Hos Hirse (Pani- cwm), Setaria og beslægtede Arter er det nævnte skedeformede Blad kort, men dets tilhørende Stængelled strakt. Skeden er under sin Væxt baade følsom for Lyset og bevægelig; men idet Væxten snart standser, gaaer Evnen til Bevægelse tabt. Stængel- leddet derimod bliver længe ved at voxe, men er ikke (heliotropisk) følsomt for Lyset; dækkes nemlig Skeden med en Kappe af Stan- niol, virker ensidigt Lys ikke bøjende. Belyses Skeden derimod ensidigt, ledes der fra denne en Pirring til Stængelleddet og dette udfører en Bevægelse; her er altsaa Følsomhed og Bevægelighed fordelt paa to morfologisk forskjellige Organer. Hos mangfoldige andre Kimplanter findes tilsvarende Forhold; Følsomheden for Lyset er oftest stærkest i Hypokotylens eller det første løvbladbærende Stængelleds øver s te Del, hvilket aabenbart er hensigtsmæssigt med Hensyn til Bladenes Krav til Lys. Et smukt Exempel viser Fig. 377: Den mindre følsomme, nedre Del af en Raps-Kimstængel tvinges efterhaanden til at bøje sig i samme Retning som den mere føl- somme øvre Del, trods den Omstændighed, at de to Afsnit belyses i mod- satte Retninger. Talrige andre Exempler paa Ledning af Pirring kunne angives, hvilket dog vilde føre for vidt. Hvorledes Led- ningen foregaaer, vides ikke. — For Mimosens Vedkommende (S. 4G0) synes Ledningen at kunne ske alene ved den pludselige Vædskebevæ- gelse, eller Trykforøgelse i Karstrængene, som Stødpirringen fremkalder (Pfeffer o. A.); men dette er et ganske enestaaende Tilfælde, der paa ingen Maade, som det ofte skeer, maa betragtes som typisk for Pirrings- Ledning i Planterne. 401. Stemningsforandringer. Det blev S. 441 anført, at Stemningen overfor de ydre Pirringsaarsager kan være foranderlig, navnlig med Udviklingsgangen. Men ogsaa de ydre Betingelser, som Planten er udsat for, paavirke i meget betydelig Grad Stem- ningen. Saaledes forhøj er Varme (og forringer Afkøling) selvbevæ- gelige Sværmesporers Lysstemning ø: Sværmesporerne ere i Varme positivt fototaktiske ved en Belysningsstyrke, som de fly i Kulde (Strasburger). Sværmesporer af Chlamydomonas o. A. paavirkes i saa Henseende paa en mærkelig Maade af anæsthetiske Midler. Ved Tilsætning af en ringe Mængde Æther til Kulturvædsken blive Sværmerne baade mere følsomme og højere stemte for Lyset. En langt svagere Belysning end den, der hidtil var nødvendig for at paavirke dem, faae dem nu til at bevæge sig hen imod Lyset og, endvidere, nu taale de en stærkere Belysning end hidtil, inden de fly Lyset (Elfving). Ogsaa overfor andre Pirringer