Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kep. 47. Planternes Bevægelser. 467 Den at Sachs og Noll forfægtede Lære, at Tyngde-Pirringen skal være stærkest ved vandret Stilling, er en Forestilling, der ganske er hildet i tidligere, urigtige B mekaniske “ Opfattelser af Tyngdens Indvirkning. — Rodspidsens Følsomhed for uensartet fordelt Fugtighed er ogsaa sikkert paavist (Molisch); det er tilstrækkeligt til Fremkal- delse at hydrotropisk Bøjning, at Rodspidsen pirres; thi disse Bøj- ninger ske, selv om hele den stærkt voxende Del af Roden er ind- svøbt i vaadt Silkepapir, naar blot Rodspidsen er fri. Det tilsva- i ende gjælcler galvanotropisk Pirring (Brunchorst), og muligvis og- saa andre Bevægelser. Ikke alene hos Rødder, men ogsaa hos Stængler eller Skud, A B 377 A, Kimplante, hvis Rodspids findes i en u’GIas- A B 376 Fig. 376. Lupinus albus. strømpes« lod-Del. B, Efter 20 Timers Forløb: Roden er voxet og har bøjet sig, saa at Spidsen staaer lodret. (Efter en af Prof. Pfeffer velvilligst overladt Origi- naltegning). Fig. 377. Hypokotyle Stængelled af Brassica Napus; foroven belyst fra højre Side, forneden fra venstre Side. Den øverste vandrette Linie angiver Grænsen mellem de forskjelligt belyste Dele, den nederste betegner Jordoverfladen. A, efter 2 Timers Forløb: hver Del bøjer sig mod sin Lyskilde. B, efter 5x/4 Times Forløb: den nedre Del bøjer sig nu ogsaa tilhøjre, paavirket af den fra det øverste Stængel- stykke udgaaende Pirring. Kimbladene ere udeladte i Figuren for Tydeligheds Skyld. (Rothert.) sees smukke Exempler paa Pirrings Ledning. Saaledes indtage de S. 453 nævnte Blomster deres af Tyngdens Pirring betingede Stil- linger ved Hjælp af Blomsterstilkens Bevægelse, medens det er selve Blomstens Dele, rimeligvis Frugtknuderne, hvis Følsomhed for Tyngdepirringen bestemmer denne Bevægelse (Vöchting, 1882). Gi æssernes saakaldto »Kimblad-Skede« (S. 26) er stærkt heliotro- pisk, men Følsomheden for Lyset er i de undersøgte Tilfælde (Havre, Phalaris o. A.) meget ulige fordelt; de allerøverste Millimetre af Organet ere i høj Grad følsomme, den nedre Del i kun ringe Grad, 30*