Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kep. 47. Planternes Bevægelser.
467
Den at Sachs og Noll forfægtede Lære, at Tyngde-Pirringen skal være
stærkest ved vandret Stilling, er en Forestilling, der ganske er hildet i
tidligere, urigtige B mekaniske “ Opfattelser af Tyngdens Indvirkning. —
Rodspidsens Følsomhed for uensartet fordelt Fugtighed er
ogsaa sikkert paavist (Molisch); det er tilstrækkeligt til Fremkal-
delse at hydrotropisk Bøjning, at Rodspidsen pirres; thi disse Bøj-
ninger ske, selv om hele den stærkt voxende Del af Roden er ind-
svøbt i vaadt Silkepapir, naar blot Rodspidsen er fri. Det tilsva-
i ende gjælcler galvanotropisk Pirring (Brunchorst), og muligvis og-
saa andre Bevægelser.
Ikke alene hos Rødder, men ogsaa hos Stængler eller Skud,
A B
377
A, Kimplante, hvis Rodspids findes i en u’GIas-
A B
376
Fig. 376. Lupinus albus.
strømpes« lod-Del. B, Efter 20 Timers Forløb: Roden er voxet og har bøjet sig,
saa at Spidsen staaer lodret. (Efter en af Prof. Pfeffer velvilligst overladt Origi-
naltegning).
Fig. 377. Hypokotyle Stængelled af Brassica Napus; foroven belyst fra højre
Side, forneden fra venstre Side. Den øverste vandrette Linie angiver Grænsen
mellem de forskjelligt belyste Dele, den nederste betegner Jordoverfladen. A, efter
2 Timers Forløb: hver Del bøjer sig mod sin Lyskilde. B, efter 5x/4 Times Forløb:
den nedre Del bøjer sig nu ogsaa tilhøjre, paavirket af den fra det øverste Stængel-
stykke udgaaende Pirring. Kimbladene ere udeladte i Figuren for Tydeligheds
Skyld. (Rothert.)
sees smukke Exempler paa Pirrings Ledning. Saaledes indtage de
S. 453 nævnte Blomster deres af Tyngdens Pirring betingede Stil-
linger ved Hjælp af Blomsterstilkens Bevægelse, medens det er
selve Blomstens Dele, rimeligvis Frugtknuderne, hvis Følsomhed
for Tyngdepirringen bestemmer denne Bevægelse (Vöchting, 1882).
Gi æssernes saakaldto »Kimblad-Skede« (S. 26) er stærkt heliotro-
pisk, men Følsomheden for Lyset er i de undersøgte Tilfælde (Havre,
Phalaris o. A.) meget ulige fordelt; de allerøverste Millimetre af
Organet ere i høj Grad følsomme, den nedre Del i kun ringe Grad,
30*