Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
474 Kap. 48. Vegetativ Formering. plexer maa til, og det samme gjælder for Blomsterplanterne; paa dette højere Udviklingstrin har den enkelte Celle en mindre Selv- stændighed. Nogle Halvmosser have særegne mangecellede Le- gemer, saakaldte Ynglekom, der udvikles i bestemte, hos Mar- chantia bægerformede, hos Blasia flaskeformede [21 k, S. 15], Be- holdere, og som løsrives og hurtig kunne voxe ud til nye Planter. Ligeledes have visse Bladmosser smaa Ynglekorn siddende enten paa selve Bladene (Arter af Barbula, Bryum o. A.) eller paa Stilke i Spidsen af golde Skud og omgivne af særegne Blade; f. Ex. Te- traphis pellucida. løvrigt have Mosserne en meget rig vegetativ Formering ved Hjælp af Knopdannelser paa deres Rhizoider og Forkim, som selvstændiggjøres, naar disse Dele dø bort [Fig. S. 341], 405. Sporerne, der dannes i Mossernes og de højere Kryptogamers Sporehuse, opstaa ogsaa ad ukjønnet Vej. De ere encellede, mest kuglerunde Legemer, hvis Væg er delt i to Lag, et indre (Endosporium), der ved Spiringen voxer ud til Kim- traaden, og et ydre (Exosporium), der er kutiniseret, og tjener til Værn for Indholdet, navnlig mod stærk Fordampning. Ved Spi- ringen danne de en Forkim [Fig. S. 341] eller (Mosserne) tillige en højt udviklet Plante, paa hvilken Befrugtningsorganer tidligere eller senere opstaa. (Se S. 498.) Homologe med Sporerne ere hos Blomsterplanterne Støvkor- nene, der dannes i Støvsækkene, og Kimsækkene, der dannes i Æggene; homologe med Forkimene ere Støvrøret og Frøhviden. Moskapselens første Udvikling skildredes S. 233. I Fig. 225 G sees et Lag af mørkere Celler, sp, Urmodercellerne for Sporerne (Archespo- rium). Ved gjentagne Delinger danne disse Celler tilsidst „ Moderceller der ved „Tetradedeling" danne hver 4 Sporer (Begyndelsen af en saa- dan Tetradedeling er afbildet S. 144 ; se iøvrigt S. 146 og 476 nederst). Hos en Del Bregner (Leptosporangiaterne; se Syst. Bot.) opstaa Sporehusene paa følgende Maade: En enkelt Overhudscelle voxer ud og deles ved en Tværvæg i en Stilk- og- en Endecelle [379]; begge dele sig yderligere. Af Endecellen opstaaer selve Sporehuset. Først danne 4 Vægge sig med en gjensidig Stilling som i en Topcelle af en Bregne- rod [Fig. S. 226], Derved opstaaer en midterste tetraedrisk Celle [D], Spo- rernes Urmoclercelle (Archesporium), omgiven af et Cellelag, der ved fortsatte Delinger danner Sporehusets Væg. Den tetraedriske Celle har i Fig. 379 E delt sig i 4 Celler; den danner i Regelen 16 Sporemoder- celler, af hvilke hver ved Tetradedeling danner 4 Sporer. Hos en anden Del Bregner (Eusporangiaterne) og hos Equisetum og Lykopodineerne er det et større Antal Overhudsceller, der deles og udadtil anlægge Væggen, indadtil en enkelt eller flere Celler som Spore-