Den Almindelige Botanik

Kap. 48. Vegetativ Formering. 475 Urmoderceller (Archesporium), der ved fortsatte Delinger først danne Moderceller og ved Tetradedeling- af disse Sporer [380 s], I Væggen er der saavel hos disse som hos Leptosporangiaterne et inderste Lag, der opløses under Sporehusets Modning og vist tjener til Næring for Sporerne; det kaldes Tapetet [380 t]. Hos Blomsterplanterne findes en ganske homolog Udviklingsgang, naar en Støvsæk dannes. Blomsterplanternes Støvkorn ere homologe med (hanlige) Sporer, og en Støvsæk er homolog med et Sporehus. Udviklingsgangen er ganske overensstemmende med den nu skildrede. Det ganske unge, halvkugleformede Støvblad [Fig. S. 42] er dannet af De- lingsvæv. I det første, under Overhuden liggende Cellelag, begynde derefter Cellerne i 4 Længdelinier en bestemt Delingsproces, især ved 380 Fig. 379. Udvikling af et Bregne-Sporehus. Fig. 380. Sporehuse af Selaginella. A, ungt, B, ældre (tydeligt et Mikrospo- rangium). s, Sporemodercelle eller Tetrader; t, Tapetet; b, et Væglag; a, Overhud. perikline Vægge [381 A, f. Ex. ved m]. Den første perikline Væg gjør Skjel mellem Støvkornenes Urmoderceller (Archesporium), paa Figurerne betegnede med mørkere Cellevægge [B, G, D], og Støvknapvæggen. I Arkesporiet fortsættes Delingerne mere uregelmæssigt [381 E], og en of- test stor Mængde Støvkorn-Moderceller opstaa, der tilsidst efter Tetrade- deling frembringe Støvkornene [382], I Vægcellerne opstaa især perikline, af og til ogsaa antikline, Vægge, og der fremkommer et Antal Cellelag, af hvilke det (eller de) yderste, umiddelbart under Overhuden liggende uddannes til det „fibrøse* Lag (se § 430), og det inderste til et ejendommeligt, af mere kubiske, ind- holdsrige Celler dannet Lag, til hvilke lignende Celler indenfor de sporedannende slutte sig, saa at disse sidste, ligesom hos Kryptoga-