Den Almindelige Botanik

Kap. 48. Vegetativ Formering. 477 en Del uddøde Equiseter, Lykopodineerne Selaginella og Isoetes og alle Blomsterplanter have to Slags Sporer: Mikrosporer og Makrosporer, der hos Blomsterplanterne faae Navn af Støvkorn og Kimsække (Uenssporede, heterospore Planter). Disse Sporer udvikles i Bladene paa selv samme Maade som hos de Enssporede, og navnlig ud- vikles Mikrosporerne ganske som disses gjenneni fortsat Deling og tilsidst Tetradedeling af alle Moderceller samt Uddannelse af alle anlagte Spo- rer; men i Makrosporangierne indtræder den Forskjel, at Udviklingen af de fleste af de anlagte Sporer paa et vist Trin standser (undt. Isoetes), og kun 1 eller nogle faa udvikles videre; disse blive til Gjengjæld saa meget desto større (Makrosporer, hunlige Sporer). Saaledes dannes 4 Makrosporei’ (af een Modercelle) hos Selaginella, og hos Vandbregnerne dannes overhovedet kun 1 Makrospore i hvert Sporehus. nc Fig. 383. De første Udviklingstrin af Ægget af Ribs (Ribes rubrum). De ere be- tegnede efter deres Følge i Alder; A er yngst, E ældst. (E. W.) Kimsækken i Æggene af Blomsterplanterne er homolog med en Makrospore, der dannes een i Tallet i hvert Sporehus (d. e. Ægkjærne), hvilket i Modsætning til Sporeplanternes aldrig aabner sig. Den alle andre Steder iagttagne Tetradedannelse er mindre tydelig her. Ægget udvikles paa en med Sporehusene hos Karkryptogamerne nøje overensstemmende Maade, og dets Udvikling gaaer ligeledes parallelt med Støvsækkens. Ægget viser sig først som en lille Vorte paa Ægstolen, der dannes ved Delinger af de nærmest under Overhuden eller lidt dybere liggende Celler [383 A]. Senere finde imidlertid Delinger Sted i de nærmest under Overhuden liggende, der ganske stemme med dem, hvorved Støv- sækken anlægges, idet Væggene fortrinsvis ere perikline, hvorved radiale