Den Almindelige Botanik

478 Kap. 48. Vegetativ Formering. Cellerækker opstaa (sml. Fig. 383 B og C med Fig. 381 A og B). Men medens mange af de allerinderst i Rækkerne liggende Celler i Støvsækken blive Moderceller for Støvkorn (Mikrosporer), dannes der i Angiospermernes og Abietaceernes Æg sædvanlig kun een Urmodercelle (Arkesporcelle), der i Figg. er betegnet med mørkere Vægge. Denne Celle deler sig i oftest 3—4 andre (en Tetradedeling ?), af hvilke dog kun en eneste, den nederste, voxer ud, idet den fortrænger de andre. Denne Celle er en Makro spore, her kaldt Kim sæk. Den afviger fra alle Kryptogamers Makrosporer derved, at den aldrig kommer ud af sit Sporehus. Den Del af Ægget, hvori Kimsækken ligger, kaldes Æggets Kjærne (Nucellus)- udenom den opstaa een eller to Hinder, i sidste Tilfælde med nedsti- gende Udvikling [383 D, E], der maaske ere homologe med Bregnernes Slør (nærmere i Kap. 54 og i Syst. Botanik). Hos Gykadeerne og nogle andre Gymnospermer samt nogle faa Angiospermer er Arkesporiet mangecellet, men kun een Celle bliver dog Modercelle for Kimsækken og deler sig i 3, af hvilke den ene bliver Kimsæk. En anden Afvigelse (nogle Angiospermer) er, at Urmodercellen uden nogen Deling voxer ud til Kimsæk. Man plejer sædvanlig at betegne Støvkornene og Æggene som Be- frugtningsorganer, og Blomsten, der bærer dem, som et Forplantnings- skud. Dette er for saa vidt rigtigt nok. Dog bør det vel bemærkes, at moilologisk seot ere baade Støvkorn og Kimsække vegetative Formerings- organer, fordi de ere homologe med saadanne, nemlig Sporerne hos Mosser Bregner o. s. v.; men medens der hos disse ved Sporernes Spiring- dannes et vegetativt Legeme (Forkimen eller hos Mosserne Forkim + Mosplante), som først er den Generation, der frembringer de egentlige Kjønsorganer (Arkegonier og Antheridier), saa er denne kjønnede Gene- ration hos Blomsterplanterne reduceret i allerhøjeste Grad,' baade morfo- logisk og i Henseende til Selvstændighed; den bestaaer kun af faa og nøgne Celler, og den er, navnlig for den hunlige Generations Vedkom- mende, ganske afhængig af Moderp]anten, den er kun som et Organ paa denne, der da paa mange Maader uddanner sine Skud til Tjeneste for den vigtige Funktion, som disse Rester af den kjønnede Generation have at udføre. Nærmere i Syst. Botanik S. 212—226. 406. Hos Blomsterplanterne og Karkryptogamerne er det hyppigst Skuddet, der i udviklet eller i ikke-udviklet Tilstand (som Knop) besørger den vegetative Formering. Det enkleste er, at Knopper eller Skud, der ikke ere væ- sentlig anderledes byggede end Plantens andre Knopper eller Skud, løsne sig fra den; dette skeer hos mange Rodstokke, Knolde og Løg ganske ligefrem derved, at Moderplanten lidt efter lidt døer bort bagfra, saa at Forbindelsen mellem dens Grene ophæves [Fig. S. 89, 90 o. s. v.]. Især hos de vandrette Rodstokke iagttages denne Formeringsmaade (Græsser, Padderokker o. s. v.). Hos