Kap. 48. Vegetativ Formering.
479
mange dannes imidlertid særegne over- eller underjordiske For-
meringsskud. Overjordiske, saakaldte
Udløbere, findes f. Ex. hos Jordbær
(Fragaria), Potentilla anserina, Ajuga
reptans, Glechoma hederaceum, Ranun-
cidus repens o. A., idet der dannes ned-
liggende, tynde Skud med meget lange
Stængelled, som slaa Rod ved Bladfæ- Elg 384- UdIøber af EpUobium
sterne, og hvis Knopper saaledes fæstes pata“re [A]; 1 J'ærsnit lBl-
til Jorden (naturlig »Aflægning«). Idet
de mellemliggende Stængelled snart dø og raadne, frigjøres Skud-
Fig. 385. Yngleknopper hos Blomsterplanter. A, Blomsterstand af Allium [1] med
en Yngleknop i Længdesnit [2]. B, Vivipart Smaa-Ax af Poa bulbosa; 2, Tværsnit.
C, Dioscorea bulbifera.> D, Polygonum viviparum; 2, i Længdesnit. E, Globba stro-
bilifera, Bulbiller i Længdesnit; 1, yngst; 3, ældst. (Eichler og E. W.)
dene som selvstændige, rodfæstede Exemplarer af Arten.
Underjordiske Udløbere af lignende Bygning, men farveløse
(S. 91) findes hos mange Arter og spille en stor Rolle i disses
Liv (Ex. Tussilago Farf ara, Phragmites, Circæa lutetiana [Fig.
S. 91]. Hos nogle ende de med Ammeorganer, f. Ex. Kartoflen
[Fig. S. 94], Trientalis europæa, Circæa alpina, Stachys palustris
og tuberifera (ell. affinis), der alle danne Stængelknolde. Hos
Epilobium palustre dannes derimod et løgformet Overvintrings-og
Foryngelsesorgan paa Enden af de traadfine Udløbere [384].