Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 8. Stænglen. 39 existerende for sig uden den anden. Mellem Rod og Skud er der altsaa den store Forskjel. at den første aldrig bærer Blade, den sidste derimod altid har Blade eller Ar efter Blade, om den end i det Ydre nok saa meget kan ligne en Rod. Endvidere den, at Roden normalt kun frembringer andre Rødder (foruden Haar), Skuddet derimod baade Blade og nye Skud, (foruden Haar). Medens Primroden er jordsøgende, voxer Primskuddet sæd- vanlig lige opad i modsat Retning (er »negativt geotropisk«), livad Figurerne S. 18—26 vise. Skuddet voxer saaledes op til Lyset, hvilket staaer i Forbindelse med dets to Hovedopgaver, der ere 1) at danne organisk Stof af Luftens Kulsyre ved Lysets Hjælp, og 2) danne Formeringsorganer. 32. StænglensVæxtpunkt ligger allerøverst i dens sæd- vanlig kegle- eller kuppeldannede Spids, der er nøgen, d. e. ikke dækket af en Hætte som Roden. Bla- dene .opstaa i opstigende Følge i Overfladen af den (exogent) [46, 47]. En usædvanlig Form for Stængel- spids har Utricularia vulgaris, idet den vandret liggende Stængel, der bærer en Række Blade paa hver Side (Flanke), er spiralformet i Spidsen; paa den konvexe Side dannes Haar, paa den konkave Knopper [48]. Bladene voxe i Begyndelsen stær- kere end Stænglen, og- da de tillige voxe Fig. 48. Stængel-Ende af Utri- cularia vulgaris. B, Blade; H, Haar; K, Knopper. (Göbel). stærkere paa deres Ryg- end paa deres Bugside, blive de yngste Blade bøjede hen over Stængelspidsen og dække over den [46, 47], beskyttende den navnlig1 mod Udtørring. Stængelspidsen med de den omgivende og om den sig sam- mensluttende, endnu ikke fuldt udviklede Blade kaldes en Knop; en saadan er altsaa et endnu ikke udviklet Skud eller Ende af Skud. Den er i Regelen ikke skarpt begrænset nedad til, da de endnu i Knopleje værende Blade jævnt gaa over i de fuldt udviklede. Hos en Del Vinterknopper er der dog en temmelig bestemt Afsætning [47]. — I Almindelighed bruges Navnet „Knop“ saa- ledes, at de yngre, i Knopleje værende Blade henregnes dertil; men man anvender det ogsaa om den netop opstaaende, endnu bladløse Stængel- spids; se Forklaringen til Fig. 46. Navnet „Øje“ bruges ensbetydende med „Knop“, dog især om smaa, uanselige Knopper.