Den Almindelige Botanik

40 Kap. 8. Stænglen. Stænglens Spidsevæxt afsluttes normalt kun 1) med Dannelsen af en Blomst eller Blomsterstand (hos Mosserne af Forplantnings- organerne), i sjældnere Tilfælde ved 2) Torndannelse eller 3) Dan- nelse af Kladodier (se senere) eller 4) andre Dværgskud (f. Ex. Fyr) eller 5) hos visse Træer, hvis Endeknopper regelmæssigt dø (Ælm, Lind, Pil o. fl., Fig. 74). Visse Stænglers Spids er virksom i hele Plantens Liv, selv om dette strækker sig over Aarhundreder (Gran, Fyr o. a. Nøgenfrøede, Palmer o. fl.). 33. Stængelled. I Begyndelsen ligge Bladene tæt sammen- trængte i Knoppen, saa tæt, at der oftest ingen frie Stængeldele er mellem dem [46, 47]; men snart fjærnes de fra hverandre der- ved, at Stænglen voxer i Længden, og mellem to efter hinanden følgende Blade fremtræder Stænglen tydeligere som en Axe, der ved Bladene bliver delt i Afsnit. Ligesom i Roden er Stedet for den stærkeste Længdevæxt ikke i selve Spidsen, men noget bag ved denne; i Regelen er det ogsaa kun en ringe Strækning, i hvilken Væxt foregaaer, men hos nogle Planter, f. Ex. Græskarret, er den mange Centimeter lang. Dog voxe mange Stængler, i Modsætning til Rødderne, og- saa andre Steder (»interkalært«), Græssernes f. Ex. ved Grunden af hvert Stængelled. Den Skive af Stænglen, paa hvilken et eller flere Blade ere befæstede, kaldes Bladfæstet (Noclus), og det Afsnit af Stænglen, der ligger mellem to saadanne paa hinanden følgende Fæster, kaldes et Stængelled (Internodium). Hvert enkelt Blad eller hver Bladkrans regnes som sammenhørende med det nedenfor værende Stængelled. Fytonlæren. En ældre Theori, der i Nutiden har nogle faa Til- hængere, deriblandt dog en saa fremragende Morfolog som Celakovsky, gaaer ud paa, at et Skud er bygget op af mange Stykker, der bestaa hvert af et Blad og det nedenfor værende Afsnit af Stænglen, der ind- vendig er betegnet ved de senere omtalte Bladspor. Hvor Bladene ere helt omfattende, falder dette Afsnit sammen med et Stængelled; omfatter Bladet kun en Del af Stænglen, indtage de tilhørende Stængelafsnit og- saa kun en De] af hele Stængelomkredsen, f. Ex. ved 1/3 Bladstilling kun 1/s af Stængeltykkelsen, og hvert Tværsnit gjennem en Stængel vil gjen- nemsksere 3 Fyta. Grænserne inde i Stænglen ere ideale, men ere dog hos Kryptogamer, der voxe med Topcelle, og lios hvilke hvert Segment danner eet Blad, udtrykte ved Grænserne mellem de forskjellige Segmenter. Skuddets og hele Plantens Ydre afhænger i liøj Grad af Stængelleddenes Længde; nogle Stængler forblive meget kort- led (lede, andre ere meget strakt ledel ed e. Kortleddede ere