Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 8. Stænglen.
41
f. Ex. Bregnestammer, Palmestammer, Husløg, Løg, alle Blomster
o. s. v., og de senere omtalte »Dværgskud« hos navnlig træ-
agtige Planter (Pinus, Larix, Berberis o. s. v.); ogsaa hos Mosser
og Alger er der Forskjel mellem Langskud, og Dværgskud.
Lange (strakte) og korte Stængelled findes ofte paa samme Skud,
f. Ex. hos Vejbred (Plantage major o. a. Arter), hos hvilken de
paa Hovedskuddet ere meget korte, hvorfor Bladene blive »roset-
stillede« ; Sideskuddene (Blomsterstandene) have først et meget
langt Stængelled (et »Skaft«), og blive derpaa meget kortleddede
(mellem Blomsterne). Ligesaa Arter af Løg, Tulipan, Hyacinth
o. s. v. To-aarige Planter, f. Ex. Beta, have i 1ste Aar korte
Stængelled og rosetstillede Blade
[43], i 2det Aar udvikles strakte Led.
34. Bladstilling paa radiære
Skud. Idet Bladene opstaa det ene
ovenfor det andet paa Stængelspidsens
Overflade, men saa tæt sammentrængte,
at de berøre hverandre, ordne de sig
med ganske bestemte Stillingsforhold,
cl er afhænge af den Størrelse, som
denne Overflade har, og af den Stør-
relse, som selve Bladet har under sin
første Udviklingstid. Pladsen benyttes
paa hensigtsmæssigste Maade, og geo-
metriske Forhold fremkomme.
Fig. 49. Stængelspids af Ædelgran
(Abies pectinata), seet ovenfra.
(Sachs.)
De fleste Blade komme tilsyne som lave Vorter eller noget
tværstrakte Valke [49, 50], sjældnere omfatte de nogen større Del
af Stænglens Overflade. Paa et vegetativt Skud ere Bladene de
øverste Nydannelser, men i Blomsterstande forekommer det ofte,
at der allerøverst staaer Knopper, og disse ordne sig da paa lig-
nende Vis med bestemte Stillingsforhold. Ogsaa hos Løvplanterne
kan bestemte Stillingsforhold af Sidedelene paa Axerne paavises,
men da det særlig er hos de højere Planters, at Sidedelenes Stil-
lingsforhold falde i Øjnene, og da disse tidligst og udførligst bleve
studerede paa Blade, har den derom uddannede Lære faaet det
ensidige Navn »Bladstillingslæren« (Phyllotaxien) og behandles paa
dette Sted.
De almindeligste Stillingsforhold paa oprette, alsidig ens
udviklede (radiære) Skud ere følgende: