Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 8. Stænglen. 41 f. Ex. Bregnestammer, Palmestammer, Husløg, Løg, alle Blomster o. s. v., og de senere omtalte »Dværgskud« hos navnlig træ- agtige Planter (Pinus, Larix, Berberis o. s. v.); ogsaa hos Mosser og Alger er der Forskjel mellem Langskud, og Dværgskud. Lange (strakte) og korte Stængelled findes ofte paa samme Skud, f. Ex. hos Vejbred (Plantage major o. a. Arter), hos hvilken de paa Hovedskuddet ere meget korte, hvorfor Bladene blive »roset- stillede« ; Sideskuddene (Blomsterstandene) have først et meget langt Stængelled (et »Skaft«), og blive derpaa meget kortleddede (mellem Blomsterne). Ligesaa Arter af Løg, Tulipan, Hyacinth o. s. v. To-aarige Planter, f. Ex. Beta, have i 1ste Aar korte Stængelled og rosetstillede Blade [43], i 2det Aar udvikles strakte Led. 34. Bladstilling paa radiære Skud. Idet Bladene opstaa det ene ovenfor det andet paa Stængelspidsens Overflade, men saa tæt sammentrængte, at de berøre hverandre, ordne de sig med ganske bestemte Stillingsforhold, cl er afhænge af den Størrelse, som denne Overflade har, og af den Stør- relse, som selve Bladet har under sin første Udviklingstid. Pladsen benyttes paa hensigtsmæssigste Maade, og geo- metriske Forhold fremkomme. Fig. 49. Stængelspids af Ædelgran (Abies pectinata), seet ovenfra. (Sachs.) De fleste Blade komme tilsyne som lave Vorter eller noget tværstrakte Valke [49, 50], sjældnere omfatte de nogen større Del af Stænglens Overflade. Paa et vegetativt Skud ere Bladene de øverste Nydannelser, men i Blomsterstande forekommer det ofte, at der allerøverst staaer Knopper, og disse ordne sig da paa lig- nende Vis med bestemte Stillingsforhold. Ogsaa hos Løvplanterne kan bestemte Stillingsforhold af Sidedelene paa Axerne paavises, men da det særlig er hos de højere Planters, at Sidedelenes Stil- lingsforhold falde i Øjnene, og da disse tidligst og udførligst bleve studerede paa Blade, har den derom uddannede Lære faaet det ensidige Navn »Bladstillingslæren« (Phyllotaxien) og behandles paa dette Sted. De almindeligste Stillingsforhold paa oprette, alsidig ens udviklede (radiære) Skud ere følgende: