Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
488 Kap. 49. Forplantning. livligt: i Vandet, og hæfte sig i stor Mængde til de mange Gange s ene Ægceller [393 A], med hvilke de smælte sammen. Befrugt- ningen udføres af kun eet Sædlegeme. Ægcellen omgiver sig med en Væg, og en Oospore er dannet, der ved Spiring kan voxe ud til en ny Plante [393 B]. indo iHMo8Grøni|lgen Sph*roplea forblive de store, kuglerunde Ægceller inde i Modercellen, og Sædlegemerne, der ere meget mindre 02 lang- sieai ÆeS™ udstyrede med to Gilier, maa gjennem Huller, der danne cXnf n ge md 1 dette for der at forenes med Æg- ce lerne. Oosporen har en meget tyk, lagdelt og vortet Væg samt et oftest rødt Indhold (Syst. Bot. S. 10, Fig 6) Fig. 394. Befrugtningsorganerne hos Zanardtnici collo/ris [Al. I IJ og E udføres Befrugtningen. F, Kim. G, spirende Kim. (Reinke.) En Mellemform mellem Ko- pulationen hos Ectocarpus og Be- frugtningen hos Fucus findes hos Brunalgerne Cutleriaceæ. Æg- og Sædlegemerne ere sværmende [394 C, D] og dannes i egne Gjemmer, storcellede for de første, smaacel- lede for de sidste [A]; Ægcellerne eller Hun-Gameterne ere ægfor- mede, forsynede med to Cilier i Forenden, og mange Gange større end de smaa, med en Cilie i hver Ende forsynede Sædlegemer (eller Hangameter); efter nogen Om- sværmen trække de Cilierne ind og først derpaa foregaaer Befrugt- ningen og Dannelsen af en Æg- spore [B, E, F; i G sees dennes Spiring], Grønalgen Vaucheria har et traadformet, encellet, hyfelignende Thailus, paa hvilket der danner sig to Slags korte, ved Væg fra Modercellen afgrænsede Sidegrene, tæt ved hinanden, Æggjemmer og Sædgjemmer [395 A]. De første ere skjævt ægformede eller ellipsoidiske til kuglerunde, de sidste slanke, trinde, ofte krummede Grene; i hvert Æggjemme opstaaei een grøn, afrundet Ægcelle med en farveløs Forende [se A, B], i hvert Sædgjemme en Mængde meget smaa, langstrakte farveløse Sædlegemer med 2 Cilier [a]. Æg- og Sædgjemmerne aabne sig, og Befrugtningen foregaaer derved, at et Sædlegeme trænger ind i Ægcellen gjennem dens farveløse Forende [B] og