Den Almindelige Botanik

492 Kap. 49. Forplantning. Arkegonier*) og Sædgjemmerne Antheridier (anthera, Støv- knap hos Blomsterplanterne). Deres Bygning er følgende: Arke- goniet er hos Mosser og Bregner et flaskeformet Legeme med en »Bugdel« og en lang »Hals«; hos de andre Karsporeplanter bliver Bugdelen sænket mere og mere ned i den Forkim, der bærer Ar- kegonierne, og Halsen bliver kortere og kortere, men i det væ- sentlige er Bygningen den samme, hvorfor de nævnte Planter (og Gymnospermerne, hos hvilke ægte Arkegonier ogsaa forekomme) kaldes Arkegoniater. I Bugdelen ligger »Centralcellen«, der før Befrugtningen deler sig i en øvre lille Celle, »Bugkanalcellen«, og en nedre, stor, ellipsoidisk Celle, Ægcellen [398]. I Halsen er der en Række Cellekjærner eller Celler, Halskanalcellerne, hvis adskillende Vægge blive til Slim, og, efter at Halscellerne foroven ere sprængte ud fra hverandre, trænger Indholdet ud og lægger sig om Arke- goniets Munding. Denne Masse tiltrækker store Mængder af Sæd- legemer. Disse ere altid, skruesnoede med lavere eller stejlere Vin- dinger, forsynede med 2—mange Cilier i Forenden [398] og selv- bevægelige (deres Kemotaxi er omtalt S. 457); de dannes i stor Mængde i Antheridierne, der ere kølleformede hos Mosserne, æg- formede til halvkugleformede hos de andre, og have en af eet Cellelag dannet Væg. Befrugtningen foregaaer derved, at et Sæd- legeme gjennem Arkegoniehalsen trænger med Spidsen nedad ned til Ægcellen og smælter sammen med denne, som derpaa omgiver sig med en Væg. Den saaledes dannede Kim begynder en Celle- delingsproces, hvis Resultat er Dannelsen af hos Mosserne et Spo- rehus [Fig. S. 233], hos Karkryptogamerne en bladbærende og spore- dannende Plante, henholdsvis en Bregne, en Padderokke eller en Ulvefod [Fig. S. 234]. Se S. 498. 414. Befrugtningen hos Blomsterplanterne (der bedst kunde kaldes »Frøplanterne«) indledes paa en Maade, der afviger fra alle la- vere Planters (Sporeplanternes); thi hos næsten alle disse er Befrugt- ningen afhængig afVand, idet den foregaaer ved Sædlegemer, der ere selvbevægelige i Vandet og gjennem dette maa søge hen til Ægcellen. Hos Blomsterplanterne indledes Befrugtningen derimod ved Bestøv- ningen; Støvkornet maa føres hen til Støvvejens Ar (eller hos Gymnospermerne til Æggets Mund) og danner der det Støvrør, gjennem hvilket den hanlige Celle vandrer ned til Ægcellen (S. 150). Denne er hos Angiospermerne umiddelbart indesluttet i Kim- sækken, hos Gymnospermerne derimod i stærkt reducerede Arke- *) Begyndelse; yo'vog, Fødsel, Afkom.