Den Almindelige Botanik

Kap, 49. Forplantning. 493 gonier, der ligge i en med Parenkym (»Frøhvide«) fyldt Kimsæk. (Det Nærmere herom se dels Syst. Botanik, dels 9de Afsnit). Ligesom Blomsterplanterne i andre Henseender ere langt højere organiserede end Sporeplanterne, saaledes er Dannelsen af Befrugtningsorganerne knyttet til en mærkværdig Metamorfose af Skuddet, til Dannelsen af »Blomster«, og hermed følger forskjelligt Andet, saasom Foreninger af disse i Blomsterstande, og en saadan Mængde Tilpasninger af Blomsterne til Bestøvningens Forskellig- heder, samt endelig Dannelsen af Organer, der ikke kjendes hos Kryptogamerne (Sporeplanterne), nemlig Frugter og Frø, at alt dette rettest omtales i et eget Afsnit (det 9de). 415. Af det i det Foregaaende Anførte og af alle andre nøjere kjendte Exempler paa Befrugtning fremgaa følgende fælles Træk: 1. Overalt seer man en materiel Forening af to Celler. 2. Den hunlige er gjemiemgaaende kuglerund eller ellipsoidisk, ikke selvbevægelig og mange Gange større end den hanlige, der er selv- bevægelig hos næsten alle til Vand knyttede Arter (undt. Florideerne og Algesvanipene) og overalt maa søge eller føres hen til hin. 3. Det første tydelige Resultat af Befrugtningen er sædvan- ligt, at den nye Celle omgiver sig med en Cellevæg. En nærmere Betragtning har endvidere i en allerede ret an- selig Række Tilfælde lært, at det Væsentlige synes at være, at de to Cellers Kjær ner smælte sammen. Allerede S. 150—154 er dette udførligt paavist for en Blomsterplantes Vedkommende. For de lavere Planters Vedkommende er det af Guignard, Strasburger o. A. i en Række Tilfælde paavist, at Sædlegemets Hovedmasse er en ejen- dommelig formet Cellekjærne, som dog altid ledsages af noget Pro- toplasma. Fig. 399 viser dets Udvikling hos en Chara. Af Fi- gurerne, der ere ordnede efter deres Alder, fremgaaer, at Kjærnen forlænger sig og efterhaanden trækkes ud til det lange, tynde, skrue- snoede Legeme, der sees i k. Efter en nyere Fremstilling (Belajeff) indgaaer dog en Del af Protoplasmaet udenfor Cellekjærnen ogsaa i Dannelsen af Sædlegemet. De to Cilier stamme heller ikke fra Cellekjærnen selv, men fra Protoplasmaets Hudlag; i øverste Celle i Fig. b sees Cellekroppen trukken lidt tilbage fra Væggen og i dens Periferi sees Cilierne opstaa; i Fig. c—e ere de fremstillede i Tværsnit, som Prikker mellem Cellekjærnen og Væggen. Paa lignende Maade gaaer Udviklingen for sig hos Mosser, Bregner o. s. v. Den Blære, som saa ofte sees hængende, især ved de