Den Almindelige Botanik

494 Kap. 49. Forplantning. højere Kryptogamers Sædlegemer, er Resten af Cellens Protoplasma; den synes aldeles uden Betydning. I et allerede saa stort Antal Tilfælde har man endvidere og- saa hos de lavere Planter iagttaget Sædlegemets eller Spermakjær- nens fuldstændige Sammensmæltning med netop Ægcellens Kjærne, at man tør gaa ud fra, at dette skeer overalt i Planteriget ligesom i Dyreriget; bevist er det f. Ex. ved Undersøgelser af Schmitz, Klebahn, Overton, Behrens, Chmielevsky, Wille, Strasburger o. Fl. hos nogle Konjugater (Spirogyra, Zygnema, Cylindrocystis, Cosma- rium o. A.), Nemdlion, Oedogonium, og hos nogle Svampe (Py- thium, Cystopus o. A,) o. s. v. I nogle Tilfælde har det viist sig, at Kjærnerne ikke strax forenes, naar Protoplasmakroppene flyde Fig. 399. Udviklingen af Sædlegemerne hos Chara fragilis. a, to Moderceller (store Cellekjærner b, Cellekjærnerne forlænge sig fra et Punkt i Omkredsen; i den øvre sees Ciiierne. c, Cellekjærnen forlænger sig fra et nyt Punkt, modsat det første, d—i, Cellekjærnerne blive trukne mere og mere ud og rullede op i Spiral. k, fuldt udviklet Sædlegeme. (Guignard.) sammen, men kunne blive liggende Uger, ja Maaneder ved Siden af hinanden, før dette skeer. Naar Ægcellen gjennemgaaende, lige fra den første svage kjønslige Uclprægning af og op til de Arter, hvor denne er stærkest, er indtil mange Gange større end Sædlegemet, maa Forklaringen heraf sikkert søges deri, at der til Brug for den ved den paafølgende Vægdannelse, Spiring m. m. behøves en stor Mængde Næringsstof; Ægcellen er derfor ofte rig paa Olie og er grøn, medens Sædlegemet er farveløst eller brunligt (ikke assimilerende). Sædlegemet spiller med Hensyn til Ernæringen ingen Rolle.